Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

85 Tyndhed? eller bestaaer Cometen af adskilte Dele, der lige- som danne en kosmisk Sky, som ikke mere afficerer den gjennemgaaende Lysstraale, end Skyerne i vor Atmosphcere, der hverken forandreHimmellegemernes eller SolrandenesZenith- distancer? Idet en Comet passerer forbi en Stjerne, iagttager man ofte en mere eller mindre betydelig Formindstelse af dens Lys. Aarsagen hertil antager man med megen Ret at være ven lyse Grund, hvorpaa Stjernen under Occultationen proji- ceres. De vigtigste og meest afgjorende Observationer, som ere gjorte med Hensyn til Cometlysets Natur, ffylde vi A rag os Polarisations-Forsøg. Hans Polaristop belærer os saavel øm Solens som om Cometernes physiske ConstitUtion; det antyder, om en Lysstraale, der kommer til os fra mange Millioner Miles Afstand, er directe eller reflecteret Lys, og om Lyskilden i første Tilfælde er et fast og flydende eller et gasformigt Legeme. Med dette Apparat blev paa det Pariser Observa- torium Lyset af Stjernen Capella Undersøgt og sammenlignet med Lyset af den store Comet fra 1819. Sidstnævnte tilkjende- gav polariseret, altsaa reflecteret Lys, medens Firstjernen, som det var at formode, aabenbarede sig som en selvlysende ©of77. Tilværelsen af det polariserede Cometlys tilkjendegav sig ikke alene-ved Billedernes Ulige Lysstyrke; dette blev ved den Halleyffe Comets Tilbagevenden i Aaret 1835 endnu stkkrere begrundet ved Complementarfarvernes Contrast i den af Arago i Aaret 1811 opdagede chroma tiske Polarisation. Om iovrigt Co- meterne forUden dette reflecterede Sollys ikke tillige have eget Lys, lade disse stjonne Forsøg dog endnu Uafgjort. Ogsaa paa de egentlige Planeter, som f.. Er. paa Benns, er en selvstændig Lysudvikling hoist sandsynlig. Cometernes foranderlige Lysstyrke lader sig ikke altid for-