Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

84 Modification i Polariteten og sammes maaskee ikke samtidige Fordeling og Ledning kttnne i dette sjeldne Tilfælde have for- aarsaget tvende Slags uhindret fortsatte Udstrømninger i den taageagtige Materie71. I Aristoteles's Naturphilophie bringes ved saadanne Udstrømninger CometernesTilsynekommen i en forunderlig Forbindelse med Melkevejens Eristents. Den utallige Mængde Stjerner, som danne Melkevejen, afgiver en sig selv antændende (lysende) Masse. Den Taagestribe (Melkevejen), som deler Himmelhvælvingen i tvende næsten ligestore Hemisphærer, be- tragtes derfor af Stagiriten^ som en stor Comet, der Uophørlig yaanty73 danner sig. Naar en Comets Kjærne eller nærmeste drlnstformigeOm- hylning træder foran74 en Firftjerne, vil derved fuime kastes Lys over den physiffe Beflaffenhed af disse vidunderlige Verdens- legemer; men tilstrækkelig begrundede Observationer, som give den Overbevisnings, at Occultationen har været fuldkommen central, have vi endnu hidtil maattet savne; thi i den, Kjcernen nærliggendeOmhylning afverle, som allerede ovenfor bemærket, koncentriske Lag (Skaller) af mere og mindre tætte Dunster. Derimod er det, ifølge Bessels omhyggelige Maal- ninger, ingen Tvivl Underkastet, at Lyset af en Stjerne af tiende Størrelse, som den 29de September 1835 i 7/z,78 Afstande (mindre end V?oo af Maanens synlige Tværmaal) fra Midtpunktet af den Halleyske Comets Kjærne gik gjen- nem en meget tæt Comet-Taage, under hele Gjennemgangen gjennem alle Taagens Dele, ikke derved lod erkjende mindste Grad as Straalebrydning^. gn saavan Mangel paa straale- brydende Kraft, ifald den virkelig tilkommer Kjærnens Centrnm, gjor det vanskelig at antageCometstoffet for et gasformigtFluidUM. Er denne Mangel maaflee en Folge af Gassens uendelige