Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

93 nemlig en velgjorende Indflydelse paaViinstokkens Vært. Mod- satte Erfaringer, paa hvilke det ingenlUnde mangler i vor cometrige Tid, have ikke kunnet rokke Troen paa hiin meteoro- logiste Mythe, paa Tilværelsen af varmestraalende vagabon- derende Verdenslegemer. Fra Cometerne gaaer jeg over til en endnu langt gaade- fuldere Classe af sammentrængt Materie, til de mindste af alle Asteroider, som vi i deres fragmentarifle Tilstand og ankomne i vor Atmosphære betegne ved Navnet Atzrolither eller Meteorstene. Naar jeg dvæler længer ved disse, ligesom forhen ved Cometerne, og opregner Enkeltheder, som i en al- mindelig Naturstildring kunde synes at bllrde Udelnkkes, saa fleer dette ikke Uden særlig Grund. Cometernes hele individuelle Charakteerforffjellighed er allerede tidligere bleven omtalt. Ifølge det Livet, vi fortiden endnu vide om deres physifie Beskaffen- hed, er det vanskeligt, i en Fremstilling, som den, her for- dres, af de sig gjentagende, men med saare Ulige Nøjagtig- hed observerede. Comet -Phænomener at opfatte det Fælles og at adstille det Nødvendige fra det Tilfældige. Kim den maalende og beregnende Astronomie har med Hensyn til Cometerne gjort beundringsværdige Fremsiridt. Ved denne vore Kundskabers Tilstand maa en videnskabelig Betragtning indffrænke sig til den physiognomisie Gestaltnings Forskjellighed i Kjærne og Hale, til Eremplerne paa stor Tilnærmelse til andre Verdenslegemer, til Ertremerne i Banernes rnmlige Forhold og Omlobstidernes Varighed. Natnrsandhed lader sig ved disse, som ved de paafolgende Phænomener, ikkUn til- nærmelsesviis opnaae, ved Skildring af Enkelthederne, samt ved et levende og anskueligt Billede af Virkeligheden. Stjerneskud, Ildkugler og Meteorstene ere med stor Sandsynlighed at betragte som smaa med planetariff Hmtig-