Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

hed sig bevægende Masser, der i VerdensrUmmet efter Tyngdens almindelige Love, i Keglesnitslinier, omkredse Solen. Naar disse Masser i deres Lob mode Jorden, og tiltrukne af denne, vorde lysende paa Grændsen af Atmosphæren, saa lade de ofte ned- falde meer eller mindre ophedede, meden sort glindsende Skorpe overtrukne steenagtige Fragmenter. Ved en opmærksom Under- søgelse, der er bleven iagttaget i saadanne Epocher, i hvilke Sværme af StjerneskUd ere periodisk faldne (t Cmnana 1799, i Nordamerika 1833 og 1834), vil det ikke være tilladt, at adskille Ildkuglerne fra Stjerneskuddene. Begge Phæno- mener ere ikke blot samtidige og blandede, de gaae ogsaa over i hinanden: ligemeget hvad enten man sammenligner deres syn- lige Størrelse, de Gnister de kaste, eller Bevægelsens Hastig- hed. Imedens de med Knald bristende, Rog, udstødende og selv ved Tropedagenes Klarhed84 Alt oplysende Ildkugler undertiden overgaae selv Maanens tilsyneladende Gjennemsnit, har man ogsaa feet Stjerneskud i utallig Mængde og af saadan Lidenhed, at ve i Form af fremffridende Punkter kun blive synlige som phosphorisie Linier85. Om der forøvrigt iblandt de mange lysende Legemer, der paa Himlen siyde frem som stjernelignende Gnister, ikke ogsaa ere nogle af ganffe forskjellig- artet Natur, det maa endnu ansees for Uafgjort. Naar jeg firår efter min Hjemkomst fra Mquinoctialzonen var hildet af det Indtryk, at Stjernesiuddene Under Troperne, i de hede Sletter saavelsom paa Hvider af tolv- til femtentusinde Fod, vare hyppigere, stærkere farvede og mere ledsagede af lange glimrende Lysbaner, end i den tempereerte og kolde Zone; saa laa Grunden til dette Indtryk vel knn i selve Trope- Atmosphærens herlige Gjennemsigtighed86. Man fluer der dybere ind i Dunstkredsen. Ogsaa roser Sir Alerander Burnes i Bokhara, som en Folge af Himlens Reenhed, „det hen-