Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

95 rykkende, altid sig gjentagende, Sknespil af de mange farvede Stjerneskud". Meteorstenenes Sammenhæng med JldkUglernes større og mere glimrende Phænomen, ja at hine falde ned fra disse og Undertiden trænge 10 til 15 Fod dybt ind t Jorden, er iblandt mange andre Erempler bleven beviist ved de noje obser- verede Aerolithfald i Barbotan i Departementet les^Landes (24. Juli 1790) t Srena (16. Juni 1794), i Weston i Connecticnt (14. December 1807 og i Jnvenas i Ardöche- Departementet (15. Jvni 1821). Andre Phcenomener ved Steenfaldene ere de, hvor Masserne, Under en Allarm, som ligner Kanonskud, blive nedslyngede af en ved klar Himmel pludselig sig dannende lille, meget mørf Sky. Hele Landsdæk- ninger findes undertiden ved en saadan foroverdragende Sky be- dækkede med Tusinder af Fragmenter, af meget ulige Størrelse, men af samme Beflaffenhed. I sjældnere Tilfælde saaledes som for ikke længesiden ved den store Aörolith, som under tordenagtig Bragen (16. September 1843) faldt i Klein- wenden ikke langt fra Mühlhausen, var Himlen klar og der opstod ingen Skysamling. Det nære Slægtstab imellem Ild- kugler og Stjerneskud viser sig ogsaa derved, at de forste, idet de nedflynge Meteorstene til Jorden, Undertiden (9. Jnni *822 i Angers) neppe havde et Gjennemsnit som de smaa romerske Lys i vore Fyrværkerier. Hvad der er den formdannende Kraft, hvad der er ven physiffe og chemiffe Proces i disse Phcenomener; omdeSmaa- vele, som danne Meteorstenens tætte Masse, oprindelig, lige- som i Cometerne, ligge dllnstformig adffilte fra hverandre, og forst da, naar de begynde at lyse for os, trække sig sammen indenfor de flammende Ildkugler; hvad der foregaaer i den sorte Sky, i hvilken det tordner hele MinUtter igjennem, førend