Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

96 Stenene styrte ned; om der ogsaa fra de smaa Stjernestlld virkelig nedfalder noget Compact, eller kun et brandtaage- agtigt, jern- og nikkelholdigtMeteorstøv^: alt dette er hid- indtil indhyllet i stort Mørke. Vi kjende det rumlig Maalte: den nhyre, vidunderlige, aldeles p lanetariske Hurtighed hos Stjernefluddene, JldkUglerne og Meteorstenene; vi kjende det Almindelige og i denne Almindelighed Phænomenets Eensformig- hed, men ikke den genetiske kosmiske Begivenhed, Rækken afFor- vandlingerne. Bevæge Meteorstenene allerede sammentrængte til tætte88 Masser (dog mindre tætte end Jordens Middel-Tæthed) sig i et Kredslob, saa maae de i det Inderste af Ildkuglerne, fra hvis Høide og tilsyneladende Gjennemsnit man hos de storre kan sintte til et virkeligt Gjennemsnit af 500 til 2600 Fod, kun danne en meget ringe, af antcendelige Dampe eller Gasarter omhyllet Kjærne. De største Meteormasser, som vi hidtil kjende, den brasilianske fra Bahia og den fra Otumpa i Chaco, hvilken Rubi de Celis har beskrevet, have 7 til 71 /« Fods Længde. Den i hele Oldtiden saa berømte, allerede i den Pariffe Marmor-Krønike betegnede Meteorsteen fra Aegos Potamoi (som faldt næsten i Sokrates's Fodselsaar) beffrives endogsaa som af to Møllestenes Størrelse og af et stlldt Vognlæs's Vægt. Trods den afrikansteReisende Brownes forgjæves an- vendte moisommelige Bestræbelser, har jeg ikke opgivet det Haab, at man i en for Europæerne nu (efter 2312 Aar) meget tilgængelige Egn engang igjen vil søge og finde denne saa vanskeligt ødelæggelige thraciffe Meteormasse. Den i Be- gyndelsen af det 10de Aarhundrede i Floden ved Rarni faldne nhyre Aerolith ragede, saaledes som et af Pertz opdaget Docn- ment bevidner, en fuld Alen op over Vandet. Ogsaa maa det bemærkes at alle disse Masser fra gammel og ny Tid dog .egentlig kun ere at betragte som Hovedfragmenter af det, der