Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

99 Stjernebillede bevægede sig dengang Jorden. Denne Egenhed ved Phænomenet (Retningen af retrograde Baner i November og i AugUst) fortjener isærdeleshed ved fremtidige, ret nøj- agtige Iagttagelser, enten ar bekræftes eller at gjendrives. Hø id en af Stjernestuddene, d. v. s. af Begyndelsen og Enden for deres Synlighed, er overmaade forfljellig, og varierer imellem 4 og 35 Miil. Dette vigtige Resultat og ve problematiske Asteroiders uhyre Hurtighed ere forst blevne fundne af Benzenberg og Brandes ved samtidige Iagttagelser og Parallare-Bestemmelser, fra Endepunkterne af en Stand- linie af46000Fods Længde^. Bevægelsens relative Hurtig- hed er 41/» indtil 9 Miil i en Secund, altsaa lig Planeternes. En saadan planetarifl Hurtighed^, saavel som Ildkugle- og Stjernestud-Banernes oste bemærkede Retning, modsat Jordens Bevægelses-Retning, betragtes som Hovedmomenter, naar det gjælder om at gjendrive den Anffuelse, at Aerolitherne skulde have deres Oprindelse fra saakaldte, endnu virksomme, M aane- vulkaner. Men Antagelsen af en større eller mindre vUlkanst Kraft paa et lidet, af ingen Lustkreds omgivet Verdens- legeme er, isolge sin Natur, i numerisk Henseeende over- mande vilkaarlig. Reaktionen af et Verdenslegemes Indre imod dets Skorpe kan tænkes ti ja hundrede Gange kraftigere end ved vore nærværende Jordvulkaner. Ogsaa Retningen af de Masser, som Udslynges af en fra Vest mod Dst omløbende Satellit, kan synes retrograd derved, at Jorden i sin Bane senere kommer til det Punkt af samme, som hine Masser berøre. Naar man imidlertid tager det hele Omfang as de Forhold i Betragtning, som jeg allerede har maattet opregne i dette Naturmaleri, for at undgaae Mistanken om ugrundede Paastande, saa finder man Hypothesen om Meteorstenenes selenitifle Oprindelse^ afhængig af et Fleertal af Betingelser 7*