Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

98 Sane90, sor et kosmist Phcenomen, faa har det dog først været Chladni, som i den største Almindelighed (1794) paa det ffarpsindigste har erkjendt Sammenhængen imellem Jld- knglerne og de fra Atmosphæren nedfaldne Stene, saavelsom de førstes Bevægelse i Verdensrummet^. En glimrende Stadfæstelse paa Anskuelsen af saadannePhænomeners kosmiske Oprindelse har Delison Olmsted i Newhaven (Massachusetts) leveret derved, at han har beviist, hvorledes ved den saa be- rømt blevne StjerneffUdsvcerm i Natten fra den 12. til den 13. November 1833, ester alle Iagttageres Vidnesbyrd, samtlige Ildkugler og Stjerneffnd udgik fra eet og samme Sted paa Himmelhvælvingen, nær ved y Leonis, og . ikke af»ege fra dette Udgangspunkt, omendskjondt Stjernen under Iagttagelsens lange Varighed forandrede sin synlige Hvide og sit Azimuth. En saadan Uafhængighed af Jordens Rotation beviser, at de lysende Legemer komme i vor Atmosphære, ndenfra, fra Verdensrummet. Efter Enckes Beregnings af samtlige Iagttagelser, som ere blevne anstillede i de forenede Stater i Nordamerika imellem Brederne af 35° og 42°, kom de alle fra ver Punkt i Verdensrummet, imod hvilket Jordens Bevægelse i samme Epoche var rettet. Ogsaa i de sig gjentagende Stjernefludsværme i November 1834 og 1837 i Nordamerika, ligesom i de analoge, 1838 i Bremen iagttagne, erkjendte man Banernes almindelige Parallelisme og Meteorernes Retning fra Stjernebilledet Loven. Ligesom man ved de periodiske Stjernestud overhovedet troer at have bemærket en mere parallel Retning, end ved de sædvanlige sporadisie, saaledes troer man ogsaa i det periodisk tilbage- vendende AugUst-Phænomen (ben hellige Lcmrentius's Strom) at have bemærket al Meteorerne 1839 for største Delen kom fra et Punkt imellem Perseus og Tyren; henimod det sidstnævnte