Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

105 hinanden følgende Asteroide - Grnpper efterlade) eller, som Poisson^ vil, i de større Planeters Indvirkning paa Ringens Form og Beliggenhed. De faste Masser, som man seer falde til Jorden, om Natten fra Ildkugler, om Dagen, og meest ved klar Himmel, fra en lille mørk Sky, Under megen Larm og betydelig op- hedede (dog ikke rødglødende) vise i det Hele, ester deres ydre Form, Beskaffenheden af deres Skorpe og den chemisie Sammensætning af deres Hovedbestanddele, en umiskjendelig Overeensstemmelse. De vise samme igjennem alle Aar- hundreder og i de forsijelligste Regioner af Jorden, i hvilke man har samlet dem. Men en saa paasaldende og tidlig paastaaet physiognomiff Lighed imellem de tætte Meteormasser har i det Enkelte mange Undtagelser. Hvor forffjellige ere ikke de letsmedeligeJernmasser fra Hradschina i detAgramer Comitat, eller de fra Sistms Bredder i det Jeniseiffe Gou- vernement, som ved Pallas ere blevne berømte, eller de, som jeg har medbragt fra Merico^, Masser, som alle inde- holde 96/ioo Jern; fra Aerolitherne fra Siena, hvisJernhol- dighed neppe belober sig tU 2/ioo, og fra den jordagtige, i Vand henfaldende Meleorsteen fra Alais (i Dep. duGard), samt fra Jonzac og Juvenas, som, uden metallist Jern, frembyde en Blanding af oryktognostist adskillelige, krystallinsi afsondrede Bestanddele! Disse Forskelligheder have fort til de kosmiste Massers Inddeling i to Classer: nikkelholdig Meteor-Jern og fiin- eller grovkornede Meteorstene. Meget charakteristist er den, kun nogle Tiendedele af en Linie tykke, ofte begagng glind- sende Skorpe^, som Undertiden er fuld af Aarer. Den har hidtil, saavidt jeg veed, kun manglet i Meteorstenen fra Chantonnay i Vendee, som derimod, hvad derer ligesaasjeldent, viser Porer og Blærerum ligesom Meteorstenen fra Juvenas. Overalt er