Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

106 den sorte Skorpe ligesaa skarpt afskaaren fra den lysegraa Masse som det sorte blyfarvede Overtræk paa de hvide Granitblokkes jeg har medbragt fra Orinocos Katarakter men som ogsaa findes i mange Katarakter paa andre Steder (f. Er. i Nil- og Congo Floden). I Porcellainovnenes stærkeste Ild kan man ikke frembringe Noget, som ligner Aörolithernes saa rene og fra den uforandrede Grundmasse adskilte Skorpe. Man vil vel hist og her have bemærket noget, som kunde lade slUtte til Jndæltning af Fragmenter; men ialmindelighed tyde GrundmassensBeflaffenhed, Mangelen paa Fladtrykning ved Faldet, og den just ikke meget betyde- lige Hede ved første Berøring af den nylig faldne Meteorsteen ingenlunde paa, at det Indre paa den hurtigt tilbagelagte Vei fra Atmosphærens Grændse hen til Jorden har været i en smeltet Tilstand. De chemiske Elementer, af hvilke Meteormasserne bestaae, og over hvilke Berzelius har udbredt saa meget Lys, ere de samme, som vi træffe adspredte i Jordflorpen: 8 Metaller (Jern, Nikkel, Kobolt, Mangan, Chrom, Kobber, Arsenik og Tin), 5 Jordarter, Kali og Natron, Svovl, Phosphor og Kul; i det Hele Vs af alle os hidtil bekjendte saakaldte enkelte Stoffer. Trods denne Lighed af de sidste Be- standdele, i hvilke Uorganiske Legemer chemisk deles, har Meteormassernes Udseende dog ved den Maade, hvorpaa deres Bestanddele ere sammensatte, i Almindelighed noget fremmed, noget, hvorved de skjælne sig fra Jordens Bjerg- arter og Klippemasser. Det næsten i alle indsprængte ge- diegne Jern giver dem en ejendommelig, men derfor ikke absolut se le ni ti sk Charakteer; thi ogsaa i andre Verdens- rum og paa andre Verdenslegemer, Udenfor Maanen, kan Vand ganske mangle og Iltnings-Processer være sjeldne.