Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

107 De ko smisk eSlii mb lærer, de organifleNostoc-lignende Masser, som siden Middelalderen tilskrives Stjernestuddene, Svovlkiesen fra Sterlitamak (iden vestlige Deel afUralbjergene), som flulle have dannet detJndre af Hagelkorn^, høre til Meteoro- logiens Myther. Knn det fiitkornede Væv, kun Indblandingen af Olivin, AUgit og Labrador^ give nogle Aørolither (f. Er. ven doleritlignende fra Jnvenas i Ardoche-Departementet), saaledes som Gustav Rose har viist, et mere hjemligt Udseende. Disse indeholde nemlig krystallinste SUbstanser, der gansie ligne de i vor Jordskorpe; og i Pallas's siberisie Jernmasse udmærker Olivinen sig kun ved Mangel paa Nikkel, som der- er erstattet ved Tin-Ilte^. Da Meteor-Olivinerne, ligesom ve i vore Basalter, indeholde 47 indtil 49 Hundreddele Talkjord og Halvdelen as Meteorstenene efter Berzelius for det meste bestaae af jordagtige Bestanddele, saa man man ikke forbcmses over det store Indhold af Silicater af Talkjord i disse kosmiske Masser. Hvis Aerolithen fra Jnvenas inde- holder adskillige Krystaller af Augit og Labrador, saa bliver det ved Bestanddelenes numeriske Forhold idetmindste sand- synligt at Meteormasserne fra Chatean Renard ere en af Hornblende og Albit bestaaende Diorit, de fra Blansio og Chatonnay en Blanding af Hornblende og Labrador. De Be- viser som man fra de nylig berørte oryktognostiste Ligheder vil hente for atAörolitherne skulde have en tellur iskog atmos- phærisk Oprindelse, forekomme mig ikke at have stor Vægt. Hvorfor siulde, og jeg kunde beraabe mig paa en mærkværdig Samtale imellem Newton og Conduit i Kensington", de Stoffer, som hore til et Planetsystem, ikke for en stor Deel funne være de samme? hvorfor skulde debet ikke, hvis man tor formode, at disse Planeter, ligesom alle større og mindre (til Kugleform) sammentrængte omkring Solen kredsende Masser,