Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

108 have udskilt sig fra den engang langt mere udstrakte Sol- Atmosphære, ligesom fra de dmistformige Ringe, som i Begyndelsen have beskrevet deres Kredslob omkring Central- legemet? Vi ere, troer jeg, ikke mere berettigede til at kalde Nikkel og Jern, Olivin og Pyroren (AUgit) i Meteor- stenene udelukkende tellUnsie, end jeg, om jeg vilde tillade mig at betegne tydste Planter, jeg fandt hiinsides Oby, som euro- pæiske Arter i den nordasiatifle Flora. Ere i en Gruppe af forskjellig store Verdenslegemer Elementarstofferne de samme, hvorfor skulde de da ikke ogsaa, folgende deres gjensidige Tiltrækning kunne udvikle sig efter bestemte Blandingsforhold: i Mars's Polarzone til hvidglindsende ©nee og Jis, i andre, mindre kosmiske Masser til Bjergarter, som inde- slutte Olivin-Angit- og Labrador-Krystaller? Ogsaa i den blotte Gisningsregion bor ikke herske en Ubunden Menings- vilkaarlighed, som gior Afkald paa al Induction. Vidunderlige, ikke ved vulkanst Afle eller Brandtaage lMoserog) forklarlige Formørkelser, under hvilke Stjerner vare at see ved fuld Middag (saaledes som den tre Dage varende Formørkelse i Aaret 1547 paa samme Tid som det stjcebne- svangre Slag ved Mühlberg), bleve af Kepler snart tilsirevne en materia cometica, snart en sort Sky, som sodagtige Ud- dunstninger af Sollegemet frembringe. Kortere Formørkelser, paa tre og ser Timers Varighed i Aarene 1090 og 1203 for- klarede Chladni og Schuurrer ved forbidragende Meteormasser. Siden Stjerneskudstrommene, ester Retningen af deres Bane, blive betragtede som en fluttet Ring, ere Epocherne for hine gaadefulde Himmelphcenomener blevne satte i en mærkværdig Sammenhæng med de regelmæssig tilbagevendende Stjerneskud- sværme. Adolph Erman har med megen Skarpftndighed og ved nøjagtig at randsage de hidtil samleve Kjendsgjerninger, gjort