Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

109 opmærksom paa, at Solen er i Conjunction saavel med August- Asteroiderne (7. Februar), som med November-Asteroiderne (12. Mail, samtidig med de i Folketroen berygtede kolde Dage: Mamertus, Pancratms og Servatius)*". De græske NatUrphilosopher, for største Delen lidet tilbøje- lige til selv at gjøre Iagttagelser, men vedholdende og Uud- tømmelige i den mangfoldigste Tydning af det Halvt-Iagt- tagne, have om Stjerneflud og Meteorstene efterladt An- skuelser, af hvilke nogle i en paafaldende Grad stemme over- eens med dem, som nu temmelig almindelig antages angaaende tzen kosmiske Begivenhed ved disse Phænomener. „Stjerne- flud," siger Plutarchs i Lysanders Levnet, „ere efter nogle Physikeres Mening ikke Udkastninger og Afløb af den ætheriste Ild, der i Luften Udslukkes umiddelbar efter Antændelsen, heller ikke ere de en Antændelse og Opflamning af den Luft, som i Mængde har oploft sig i den ovre Region; de ere snarere et Red fald af himmelske Legemer, paa en saadan Maade, at de ved en vis Givenefter i Sving- kraften og ved en uregelmæssig Kaste-Bevægelse nedflynges ikke blot til Jorden, men ogsaa udenfor i det store Hav, hvorfor man da ikke finder dem." Endnu tydeligere udtaler Drogenes fra Apollonia^ sig. Ester hans Anskuelse „be- væge sig i Forening med de synlige ogsaa usynlige Stjerner, som just derfor ingen Navne have. Disse falde oste ned til Jorden og Udslukkes saaledes som den ved Aegos Potamoi glødende nedfaldne S te en-Stj erne". Apolloniaten, som ogsaa anseer alle øvrige (lysende) Stjerner for pimp- steensagtige Legemer, grundede sandsynligviis sin Mening om StjernefkUd og Meteormasser paa den Lære, som Anaragoras fra Klazomence havde opstillet, der tænkte sig alle Stjerner (alle Legemer i Verdensrummet) „som Klippestykker, hvilke den ild-