Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Ill Sammenhæng med det øvrige Planetsystem uerkjendt, lige indtil Chladni, som allerede ved Opdagelsen af sine Klang- fignrer havde erhvervet sig en Udødelig Fortjeneste af Physiken. Men den, som er gjennemtrængt af Trom paa dette Sammen- hæng, kan, hvis han er modtagelig for hemmelighedsfulde Naturindtryk, ikke blot ved Meteorsværmenes glimrende Til- synekommen, saaledes som November-Phænomenet og det i den hellige Lanrentii Nat, men ogsaa ved ethvert renligt Stjerne- flnd opfyldes med alvorlige Betragtninger. Her optræder pludselig en Bevægelse midt paa Skuepladsen forden natlige Ro. For nogle Vjeblikke bliver der Liv og Røre i Firmamentets stille 'Glands. Hvor den faldende Stjernes Spor med mildt Lys ulmer op, sandseliggjor dette paa Himmelhvælvingen Billedet af en milelange Bane; de brændende Asteroider erindre os om Tilværelsen af et overalt med Stof opfyldt Verdens- rum. Sammenligne vi den inderste Saturndrabants eller Ceres's Rumfang med Solens Uhyre Volumen, saa forsvinder i vor Indbildningskraft Forholdene af stor og lille. Allerede Udslukningen af pludseligt opblussende Stjerner i Cassiopeia, i Svanen og i Slangebæreren leder til Antagelsen af mørke Verdenslegemer. Sammenboldtede til smaa Masser, kredse Stjernestud-Asteroiderne omkring Solen, gjennemstjære comet- agtig de lysende store Planeters Baner og antændes nær Overfladen af vor Dunstkreds eller i det overste Lag af samme. Med alle andre Verdenslegemer, med den hele Natur hiinsives vor Atmosphære staae vi klin i Forbindelse ved Lyset, ved Varmestraaterne, som neppe kunne adskilles fra Lysets og ved de hemmelighedsfulde Tiltrækningskræfter, som fjerne Masser i Forhold' til Quantitelen af deres Legemsdele udøve paa vor Jordklode, paa Oceanet og paa