Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

I I 112 Lnftlagene. En gansie anden Slags kosmiff, ret egentlig materiel Forbindelse erkjende vi i Stjernesknddenes og Meteor- steneneö Fald, naar vi ansee dem for planetariske Asteroider. Det er da ikke mere Legemer, som fra det Fjerne, ved blot at fremkalde Svingninger, indvirke lysende og varmende, eller be- vægede og bevægende ved Tiltrækning; vet er selv materielle Dele, som fra Verdensrummet komme ind t vor Atmosphcere og forblive paa vort Jordlegeme. Vi erholde ved en Meteor- steen den alene mUligeBerørelse af noget, som er vor Planet fremmed. Vante til ikkun ved Maalning, ved Regning og ved Fornuftslutninger at kjende alt Ikke--Tellurisk, forbauses vi ved at befole, veje og i sine Bestanddele at opløse, hvad der tilhører den udenfor os værende Verden. Saaledes virker en reflecterende, aandelig Oplivelse af Følelserne pacp vor Indbildningskraft der, hvor den almindelige Sands fmt seer uvgaaende Gnister paa den klare Himmelhvælving, og hvor den i den sorte Steen, som styrter nev fra den bragende Sky, fun seer det raa Produkt af en vild Naturkraft. Naar Asteroide-Sværmene, ved hvilke vi længe med Forkjærlighed have dvælet, ved deres ringe Masse og deres Baners Forskellighed paa en vis Maade silltte sig til Co- meterne, saa adstille de sig derimod væsentlig derved, at vi næsten kun i deres ødelæggelses Djeblik, naar de, fængslede af Jorden, antændes og blive lysende, lære at kjende deres Eri- stents. Men for at omfatte det Hele af det, som siden Op- tagelsen af de smaa Planeter, de indre Cometer med kort Omlobstiv og Meteor-Asteroiderne, horer til vore saa complicerede og formrigt fremtrædende Solsystem, have vi endnu tilbage Zodiakallysets Ring, som tidligere ofte har været omtalt. Den, som i Rækker af Aar har levet i Palme- Zonen, beholder en behagelig Erindring om den milde Glands,