Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

1 io script i det kgl. Pariser Bibliothek i Codex Telleriano- Remensis19, var Zodiakallyset. Det i Europa as Childrey og Dominims Cassini op- dagede og dog vel ældgamle Phænomen er ikke den lysende Sol-Atmosphære selv, da denne efter mechaniste Love ikke kunde være mere fladtrykt, end i Forhold som 2:3, og altsaa ikke mere Udstrakt end til 9A*o af Merknrs Afstand. Netop disse Love bestemme, at den yderste Grændse for et roterende Verdens- legemes Atmosphære over dets Wquator maa være det Punkt, i hvilket Tyngde -(Centripedal--) og Sving-(Centrifugal) Kraften ere i Ligevægt, og tillige den Afstand, i hvilken en Sa- tellit samtidigt med Verdenslegemets Aredreining vilde løbe om- kring bette20. En saadanJndsnæv ring afSol-Atmosphæren i dens nuværende concentrerede Tilstand bliver særdeles paa- faldende, naar man sammenligner vort Systems Centrallegeme med andre Taagestjerners Kjcerne. Herschel har opdaget flere, t hvilke Radien af den Taage, som omgiver Stjernen, viser sig Under en Vinkel af 150". Ved Antagelsen af en Paral- lare, som ikke overstiger l", finder man en saadan Stjernernes yderste Taagelag 150 Gange længere borte fra sit Centrum, end Jorden fra Solen. Stod Taageftjernen altsaa paa vor Sols Sted, saa vilde dens Atmosphære ikke blot inveflutte Uranusbanen, men strække sig entmu otte Gange længere ud, end henne21. Under den nylig skildreve snævre Begrændsning af Sol- Atmosphæren, maa med megen Sandsynlighed Eristentsen af een imellem Venus- og Marsbanen frit i Verdensrummet kredsende meget fladtrykt Sting23 af den dunstagtige Materie betragtes som materiel Aarsag til Zodiakallyset. For øje- blikket kan vel intet sikkert berettes om denne Rings egent- lige Dimensioner, om dens Forstørrelse^ ved Udstrømning 8*