Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

116 fra Halerne af mange Myriader af Cometer, som komme i Solnære, om den besynderlige Foranderlighed i dens Ud- strækning, da den undertiden synes ikke at strække sig ud over vor Jordbane, og endelig om dens formodentlige indre Sammenhæng med ven i Solens Nærhed mere condenserede VerdensdUnst. De dunftsormige Smaadele, af hvilke Ringen bestaaer, og som efter planetariste Love circulere omkring Solen, kunne være enten selvlysende, eller oplyste af Solen. Selv en jordisk Taage (og denne Kjendsgjerning er meget mærkværdig) har 1743, ved Nymaane-Tid, midt om Natten viist sig saa phosphoriff, at man tydelig kunde kjende Gjen- ftande i 600 Fods Afstand^. I Sydamerikas Tropeklima har undertiden Zodiakal- flinnets foranderlige Lysstyrke sat mig i Forbavselse. Da jeg flere Maaneder rgjennem, ved Flodbredderne og paa Græs- sletterne (Llanos), tilbragte de klare Nætter i fri Luft, saa havde jeg Lejlighed til med Omhyggelighed at iagttage Phæno- menet. Naar Zodiakallyset netop havde været stærkest, blev det undertiden faa Minuter ester mærkelig svagere, indtil vet pludselig igjen optraadte i sin fUlve Glands. I enkelte Tilfælde troede jeg at bemærke, — ikke jUst en rodlig Farv- ning, eller en fra neden opad bueformig Fordunkling, eiheller nogen Gnistren, saaledes som Mairan angiver, men vel en Slags pludselig Bevægelse og Tindren. Foregaae da Pro- cesser i selve Dunstringen? eller er det ikke sandsynligere, at v r, imedens jeg paa de meteorologiske Instrumenter, nær ved Jordbunden i den nedre Lustregion, ikke blev nogen For- andring i Varme eller Fngtighed vaer, ja imedens fman Stjerner af 5te og 6te Størrelse forekom mig at lyse i lige usvækket Lysstyrke, i de overste Luftlag foregik Fortætninger, som paa en ejendommelig, os ubekjendt, Maade modificerede