Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

117 Gjennemsigtigheben eller snarere Lysreflerionen? For An- tagelsen af faadanne meteorologiste Aarsager ved Grcendsen af vor Luftkreds tale ogsaa de af den skarpsindige Olbers-^ iagttagne „Opblusninger og PUlsationer, som i faa Secunder gjennembæve en heel Eomethale, og ved hvilke samme fnalt forlænger sig flere Grader, snart derpaa igjen forforter sig. Da de enkelte Dele af den, Millioner Mile lange Hale, ere i meget ulige Afstand fra Jorden, saa kunne efter Lovene for Lysets Hurtighed og Forplantning virkelige Forandringer i et Verdenslegeme, som udfylder Uhyre Rum, ikke blive sete af os i saa korte Intervaller". Disse Betragtninger udelukke ingenlunde Realiteten af forandret Udstrømning omkring en Comets fortættede Kjærnehylstre, ikke Realiteten af Zidiakal- lysets pludselig indtrædende Opblusninger ved indreMolecular- bevcegelse, ved forøget eller formindsket Lysreflerion i Ringens Verdensdunst; de skulle kun gjore opmærksom paa For- sijellen imellem det, som tilhorer Him mellnften (Verdens- rummet selv) eller de Jordens LUstlag, gjennem hvilke vi see. Hvad der foregaaaer ved den sorovrigt paa mange Maader bestridte yderste G rcend se for vor Atmosphære, kan, saaledes som vel iagttagne Kjendsgjerninger vise, ingenlunde fuld- stænvig forklares. Den vidunderlige Opklaren af hele 9iætici, i hvilke man under Bredderne af Italien og det nordligeTydsk- land i Aaret i 831 ved Midnat' kUnde læse fiin Skrift, staaer i klar Modsigelse til alt, hvad vi efter ve nyeste og siarpeste Undersøgelser vide om Crepusmlar-Theorien og om Atmos-, phærens Hvide-«. Af endnu UudgrUndede Betingelser afhænge Lysphænomener, hvis Foranderlighed saavel i Dæmrings- grændsen, som i Zodiakallyset, sætter os i Forundring. Vi have hidtil betragtet, hvad der horer til vor Sol, den Verden af Udviklinger, som regjeres af den: Hoved- og