Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

Bipl aneter, Cometer med kort og lang Omlobsrid, meteorformige Asteroider, som bevæge sig sporadist eller i sluttede Ringe, ligesom sammentrængte til Strømme; endelig en lysende Tangering, der nærved Jordbanen om- kredser Solen, og som formedelst sin Beliggenhed, kan beholde Navn af Zodiakallys. Overalt hersier i Be- vægelserne Gjentage lsens Lov, saa forstjellig ogsaa Maalet for Kastehurtigheden eller Mængden af ve sammenboldtede materielle Dele er; kun Asteroiderne, som falde fra Verdens- rummet ind i vor Dunstkreds, hæmmes i Fortsættelsen af deres planetariske Baner og optages af den større Planet. I Solsystemet, hvis Grænvser bestemmes af Centrallegemets tiltrækkende Kraft, blive Cometerne endog i 44Uranus-Afstande af denne tvungne til i deres elliptiske Løbebane at vende om og tilbage; ja i disse (Someter selv, hvis Kjcerne, formedelst den ringe Masse, som de indeholde, forekommer os som en hendragende kosmisk Sky, fængfler denne Kjærne ved sin Tiltrækning endnu de yderste Dele af Halen i en mange Millioner Mile lang Udstrømning. Saaledes ere Central- kræfterne de formende og Uddannende, men ogsaa de opholdende ' Kræfter i et System. Vor Sol kan med Hensyn til alle de den omkredsende og tilhørende, store og smaa, tætte og næsten taageagtige Verdens- legemer betragtes som hvilende, skjondt den ogsaa omkredser et Centralpunkt nemlig det hele Systems fælles Tyngdepunkt, hvilket undertiden falder i den selv d. v. s. forbliver indenfor Grændsen af dens Overflade-?. Ganske forstjellig fra dette Phænomen er Solens translatoriffe Bevægelse, den frem- skridende Bevægelse af hele Solsystemets TyngdepUnkt i Verdensrummet. Den steer med en saadan Hurtighed^, at, efter Bessel, Solens relative Bevægelse og den 6 l de Stjernes