Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

119 i Svanen ikke beløber sig til mindre end 834000 geographiske Mill i Døgnet. Om denne hele Solsystemets Bevægelse vilde vi være forblevne uvidende, hvis ikke ved Nntidens astronomifle MaaleinstrUmenters Nøjagtighed og ved den iagttagende Astro- nomies Fremskridt vor Fremrykning var bleven mærkelig paa fjerne Stjerner, ligesom paa Gjenstande af en tilsyneladende bevæget Strandbred. Den egne Bevægelse ved den 6lde Stjerne i Stjernebilledet Svanen f. Er. er saa betydelig, at den i 700 Aar allerede vil være voret til en heel Grad^. Størrelsen eller Quamiteten af saadanne Forandringer paa Firstjernehimlen (Forandringer t selvlysende Stjerners relative Beliggenhed mod hverandre) kan bestemmes med mere Sikkerhed, end selve Phænomenets genetiske Forklaring. Om ver end af Bevægelsen fradrages, hvad der tilhorer Jævn- dognenes Fremrykning og Jordarens Nutation, som Folge- af Solens og Maaneus Indvirkning paa Jordens sphæroidiske Skikkelse, Aberration, v. e. Lysets Forplantning, og den ved Jordens diametralt modsatte Stilling i dens Omløb omkring Solen frembragte Parallare; saa indeholdes i Firstjernernes riloversblivende aarlige Bevægelse dog stedse endnu tillige Størrelser, som ere en Følge af det hele Solsystems Transla- tion i Verdensrummet og af Stjernernes egne virkelige Be- vægelse. Den vansielige numeriske Sondering af begge disse Elementer, af den egne og den tilsyneladende Bevægelse har man gjort mulig ved en omhyggelig Angivelse as de Retninger, i hvilke de enkelte Stjerner bevæge sig, og ved den Betragtnillg, at naar alle Stjerner vare i absolnt Hvile, vilde de perspectivisk fjerne sig fra det Punkt, imod hvilket Solen retter sit Lob. Slutningsresultatet af Undersøgelsen, som Sandsynligheds- Regningen stadfæster, har været, at begge, vort Solsystem og Stjernerne, forandre deres Sted i Verdensrummet. Efter