Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

120 den fortræffelige Undersøgelse af Argelander, som (Äbo) har ubtitbet30 og anseelig fuldkommengjort det as Wilhelm Herschel og Prevost foretagne Arbeide, bevæger Solen sig henimod et Pllnct, som ved en Combination af 537Stjerner (forLEqUin?* af 1792,5) viser sig at ligge i 257° 49',7 A. R. og + 28° 49',7 Deel. Det vil i denne Classe af Undersøgelser stedse forblive meget vanskeligt, at adstille den absolnte Be- vægelse fra den relative, og at bestemme hvad der alene til- hører Solsystemet. Betragter man Stjernernes ikke perspektiviske, men egne Bevægelser, saa synes mange qrUppeviis at have modsat Ret- ning ; og de hidtil samlede Kjendsgjerninger gjøre det idet- mindste ikke nødvendigt at antage, at alle Dele af vort Stjerne- lag eller endogsaa af samtlige Stjerneoer, som fylde Verdens- rummet. bevæge sig omkring et stort, ubekjendt, lysende eller mørkt Centrallegeme. Stræben efter de sidste og hojeste Grund- aarsager gjor vistnok Menneskets reflectermde Virksomhed, saavelsom hans Phantasie, tilbøjelig til en saadan Antagelse. Allerede Stagiriten har udtalt, at „alt, som bevæges, fører tilbage til et Bevægende, og at der fun vilde være en uende- lig Forrykken af Aarsagerne, hvis der ikke gaves et forste ubevægeligt Bevægen b'e33/' Stjernernes i de enkelte Grupper saa forskjellige Positions- forandringer, ikke de parallaktiske, som en Folge afJagttagerens forandrede Standpunkt, men de Pirkelige, de i Verdensrummet uafladelig stedfindende, aabenbare os paa det uimodsigeligste, ved enClasse afsaadannePhcenomener, vedDob beltstjernernes enkeltviis langsommere eller hurtigere Bevægelse i forfljellige Dele af deres eliptiske Baner, Gravitations-Lovenes Hersken ogsaa hiinsides vort Solsystem, i Skabningens fjerneste Regioner. Den mennesielige Nysgjerrighed behøver