Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

121 ikke mere paa denne Mark at søge Tilfredsstillelse i ubestemte Formodninger og i den ubegrændsede Jdeeverdens Analogier. Den er ved ven iagttagende og beregnende Astronomies Frem- skridt endelig ogsaa her kommen paa sikker Grund. Ikke blot der forbausende Antal af de allerede opdagede dobbelte og fleer- dobbelte Stjerner (henved 2800 indtil Aaret l 837), som omkredse et fælles, udenfor dem liggende, Tyngdepunkt, men ogsaa Udvidelsen af vor Viden om den hele legemlige Verdens Grundkrcefter ere Beviser paa Massetiltrækningens overalt udbredte Herredømme, hvilket horer til een af vor Epoches meest glimrende Opdagelser. Tofarvede Dobbeltstjerners Omlobstid frembyder de mangfoldigste Forskjelligheder; de strække sig fra 43 Aar, saaledes som ved y i Kronen, indtil flere Tusinder, saaledes som ved Nr. 66 i Hvalfisken, 38 i Tvillingerne og 100 i Fistene. Siden Herschels Maalninger i Aaret 1782 har i det tredoppelte System af £ i Krebsen den nærmere Ledsager nu allerede tilbagelagt mere end et heelt Omlob. Ved aandrig Combination af de forandrede Distancer og Positionsvinkler^ blive Banernes, Elementer fundne, ja der drages endogsaa Slutninger om Dobbeltstjernernes absolute Afstand fra Jorden og deres Massers Sammenligning med Solens Masse. Men om her og i vort Solsystem MateriensQuantilet er det eneste Maal for de tiltrækkende Kræfter, eller om ikke tillige speci- fiske, Massen ikke proportionale, Attractioner kunne være virksomme, saaledes som Bessel forst har beviist, er et Sporgsmaal, hvis facilste Losning vil være forbeholdt en senere Fremtid^. Naar vi i det lindseformige Stjernelag, til hvilket vi hore, sammenligne vor Sol med de andre saakaldte Firstjerner, altsaa med andre selvlysende Sole, saa finde vi idetmindste hos nogle af disse aabnede Veje, som tilnærmelsesviis,