Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

122 indenfor visse yderste Groendser, kunne lede til Kundsiab om deres Afstand, deres Volumen, deres Masse, og Stedforan- drings Hurtighed. Antage vi Uranus's Afstand fra Solen for 19 Jordafstande, d. v. s. for 19 Gange Solens Afstand fra Jorden, faet er vort Planetsystems Centrallegeme 11900 Uraniisafstande borte fra Stjernen « i Stjernebilledet Cen- tauren, 31300 fra 61 i Stjernebilledet Svanen, 41600 fra a i Stjernebilledet Lyren. Sammenligningen af Solens Rnmfang med Rumfanget af Firstjernerne af første Størrelse er afhængig af et yderst usikkert optisk Element, Firstjernernes tilsyneladende Gjennemsnit. Antager man nu ogsaa med Herschel Arcturus's tilsyneladende Gjennemsnit kun for den tiende Deel af et Secund, faa bliver Resultatet heraf dog, at denne Stjernes virkelige Gjennemsnit er endnu elleve Gange større, end Solens'^. Den ved Bessel bekjendt blevne Afstand af ben 6!de Stjerne i Svanen har tilnærmelsesviis ført til Kundskaben om den Mængde af legemlige Dele, hvilke samme, som Dobbeltstjerne, indeholder. Uagtet siden Bradleys Iagttagelser den gjennemlobne Deel af den tilsyneladende Bane endnu ikke er stor nok til deraf med Nøjagtighed at kunne slUtte til den sande Bane og sammes største Tvcermaal, har dog den store Königsberger Astronom'^ fundet det sandsynlig, ar hiin Dobbeltstjernes Masse ikke er betydelig større eller mindre, end Halvdelen af vor Sols Masse." Dette er Resultatet af en virkelig Maalning. Analogier, som hentes fra de i vort Solsystem af Maaner ledsagendePlmleters storre Masse og fra den Kiendsgjerning at Struve finder ser Gange flere Dobbeltstjerner iblandt de klarere Firstjerner, end iblandt de teleskopiske, have ladet andre Astronomer for- mode, at Massen hos det storre Antal af Stjernepar, i Gjennemsnit'^, overgaaer Solmassen. Almindelige Resultater