Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

123 kunne her endnu langtfra opnaaes. Med Hensyn til sin egen Bevægelse i Verdensrummet horer vor Sol efter Arge- lander til de sig stærkt bevægende Firstjerners Classe. Synet af den stjernebesaaeve Himmel, Stjernernes og Taagepletternes relative Beliggenhed, saavelsom deres Lys- massers Fordeling, det hele Firmaments idylliske Unde, om jeg tør betjene mig af et saadant Udtryk, ere i Aar- tusinders Lob i lige Grad afhængige af Stjernernes og Lys- taagernes egne virkelige Bevægelse, af vort Solsystems Transla- tion i Verdensrummet, af enkelte nye Stjerners Opflammen og de ældres Forsvinden eller pludselig aftagne Lys-Intensitet, endelig tillige og fornemmelig af de Forandringer, som Jord- aren lider ved Solens og Maanens Tiltrækning. De skjonne Stjerner i Centauren og det sydlige Kors ville engang blive synlige paa vore nordlige Bredder, imedens andre Stjerner (Sirius og Orions-Bæltet) da synke ned. Den hvilende Nordpol vil lidt efter lidt blive betegnet ved Stjerner (j3 og «) i CepheUs og (ö) i Svanen, indtil efter 12000 Aar Wega i Lyren vil vorde den pragtfilldeste af alle mulige Polarstjerner. Disse Angivelser sandseliggjore os Størrelsen af Bevægelser, som i Uendelig smaa Tidsdele uafbrudt stride frem, ligesom en Viser paa det evige Verdensuhr. Tænke vi os, som et Drømmebillede af Phantasten, vore Sandsers Skarphed overnaturlig forhøjet indtil den yderste Grændse af den teleffopiffe Synsevne, og Alt det sammentrængt, hvad der er adskilt ved store Tidsafsnit, saa forsvinder med eet al Hvile t den rumlige Væren. Vi finde ve ralloseFirstjerner vrimle>lde at bevæge sig gruppe- vits i forskjellige Retninger; Taagepletter trække om sour kosmifle Skyer, fortættes og opløses, Melkevejen aabner sig paa enkelte Piurkter og sønderriver sit Slør; Bev æg elsen stues da ganffe saaleves i ethvert Punkt af Himmelhvælvingen, som