Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

124 paa Overfladen af Jorden i Plantedækkets spirende, blad- fiydende, blomst-Udfoldende Organismer. Den berømte spanske Botaniker Cavanilles har forst havt den Tanke at see „Græs vore", idet han i en stærk forstørrende Kikkert rettede ven horizontale Mikrometer-Traad snart imod Spidsen af det unge Skud paa en Bambusa, snart imod Spidsen af den saa hurtigt sig udviklende Blomsterstængel paa en amerikansk Aloe (Agava americana): nøjagtigt saaledes som Astronomen tager den culminerende Stjerne paa Traadkorset. I Ven phystsie Naturs, den organisies, saavelsom den sideristes, Totalliv ere Væren, Ophold else og Vorden tillige knyttede til Be- vægelsen. Melkevejens Brydning, som jeg ovenfor omtalte, behøver her endnu en særegen Forklaring. Wilhelm Herschel, ven fiffro og beundringsværdige Forer i visse Verdensrum, har ved sine Stjerne-Tælninger funden, at Melkevejens tele- skopisie Brede har en ser til syv Grader større Udstrækning, end vore Stjernekort og den for det ubevæbnede Dje synlige Stjerneglimmer bebubc38. De to glimrende Knuder, i hvilke begge Zonens Grene forene sig, i Nærheden af Cephens og Cassiopeia, saavelsom omkring Skorpionen og Skytten, synes at udove en kraftig Tiltrækning paa Rabo-Stjernerne, men imellem ß og 7 i Svanen, i den glandsfuldeste Region, trækker af de 330000 Stjerner som findes paa 5° Brede, den ene Halvdeel sig hen til een Side, den anden til den mod- satte. Her formoder Herschel Punkt at være, fra hvilket Stjernelaget continuerlig brydes'^. Antallet af de ad- stillelige, ved ingen Taage afbrudte telesiopisie Stjerner i Melkevejen anflaaes til 18 Millioner. For, jeg siger ikke ar fatte dette Antal, men for at sammenligne det med noget analogt, bringer jeg i Erindring, at af forfte indtil sjette Størrelse sees