Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
125
med blotte Dine paa hele Himlen kun omtrent 8000 Stjerner.
I veil golde Forundring, som Tal- og Rumstørrelser uden
Hensyn til Menneskets aandelige Natur eller Følelsesevne op-
vække, mødes iovrigt det Rnnlliges (Sitr em er: Verdens-
legemerne med det mindste Dyreliv. En Cubiktomme af
Poleerstiferen fra Bilin indeholder, efter Ehrenberg, 40000
Millioner kiselagtige Pantsere af Gallioneller.
Næsten Under en ret Vinkel med S tj e r n e r n e s M e l k e-
v ei, til hvilken, efter Argelanders ffarpsindige Bemærkning,
overhovedet de klare Stjerner i Firmamentet vise sig mærk-
værdig tilnærmede, staaer enMelkevei afTaagepletter.
Den forste danner, ester Sir John Herschels Anskuelser, en
Ring, et fritstaaende, fra ben lindseformige Stjerneo noget
fjernt Bælte, ligt Satvrns Ring. Vort Planetsystem ligger
ercentrisi, nærmere ved Omegnen af Stjernebilledet Korset,
end ved det diametralt ligeoverfor liggende Punkt, i Cas-
siopeia^. I en af Messier 1774 opdaget, men ufuldkommen
feet Taageplet fynes Billedet af vort Stjernelag og af vor
Melkeveis deelte Ring med vidunderlig Lighed ligesom af-
spejlet". Ta ag ep let ternes Melk ever horer ikke til
vort Stjernelag selv; den omgiver dette, uden phystst Sammen-
hæng dermed, i stor Afstand, og trækker sig hen, næsten i
Skikkelse af en største Kreds, igjennem Jomfruens tætte
Taage (tfær ved den nordlige Vinge) igjennem Berenices's
Hovedhaar, den store Bjørn, Andromedas Bælte 'og den
nordlige Fisk. Den gjennemskjærer saudsynligviis i Cassiopeia
Stjernernes Melkevei, og forbinder dens stjernefattige, ved
hobdannende Krast odeblevne Poler^ der hvor Stjernelaget
rumligt har den mindre Tykkelse.
Det følger af disse Betragtninger, at imedens vor
Stjernehob i sine uvlobende Grene bærer Spor af store,