Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

125 med blotte Dine paa hele Himlen kun omtrent 8000 Stjerner. I veil golde Forundring, som Tal- og Rumstørrelser uden Hensyn til Menneskets aandelige Natur eller Følelsesevne op- vække, mødes iovrigt det Rnnlliges (Sitr em er: Verdens- legemerne med det mindste Dyreliv. En Cubiktomme af Poleerstiferen fra Bilin indeholder, efter Ehrenberg, 40000 Millioner kiselagtige Pantsere af Gallioneller. Næsten Under en ret Vinkel med S tj e r n e r n e s M e l k e- v ei, til hvilken, efter Argelanders ffarpsindige Bemærkning, overhovedet de klare Stjerner i Firmamentet vise sig mærk- værdig tilnærmede, staaer enMelkevei afTaagepletter. Den forste danner, ester Sir John Herschels Anskuelser, en Ring, et fritstaaende, fra ben lindseformige Stjerneo noget fjernt Bælte, ligt Satvrns Ring. Vort Planetsystem ligger ercentrisi, nærmere ved Omegnen af Stjernebilledet Korset, end ved det diametralt ligeoverfor liggende Punkt, i Cas- siopeia^. I en af Messier 1774 opdaget, men ufuldkommen feet Taageplet fynes Billedet af vort Stjernelag og af vor Melkeveis deelte Ring med vidunderlig Lighed ligesom af- spejlet". Ta ag ep let ternes Melk ever horer ikke til vort Stjernelag selv; den omgiver dette, uden phystst Sammen- hæng dermed, i stor Afstand, og trækker sig hen, næsten i Skikkelse af en største Kreds, igjennem Jomfruens tætte Taage (tfær ved den nordlige Vinge) igjennem Berenices's Hovedhaar, den store Bjørn, Andromedas Bælte 'og den nordlige Fisk. Den gjennemskjærer saudsynligviis i Cassiopeia Stjernernes Melkevei, og forbinder dens stjernefattige, ved hobdannende Krast odeblevne Poler^ der hvor Stjernelaget rumligt har den mindre Tykkelse. Det følger af disse Betragtninger, at imedens vor Stjernehob i sine uvlobende Grene bærer Spor af store,