Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

VI Enden as hvert Bind. Af mine egne Skrifter, i hvilke, som en Folge as deres Natur, det samlede Materiale sindes saare adspredt, har jeg stedse fortrinsviis kun anfort Originaludgaverne, da det her korn an paa de numeriske Forholds store Nøjagtighed, og jeg med Hensyn til Oversætternes Omhyggelighed er opfyldt as stor Mistillid? Hvor jeg i sjældne Tilfælde har laant korte Sætninger af mine Venners Skrifter, lader Laanet sig stedse erkjende af selve Trykken. Jeg foretrækker paa de Gamles Viis Gjentagelsen as de samme Ord for enhver vilkaarlig Substituering af uegentlige eller omskrivende Udtryk. Om den i et fredeligt Værk med saa megen Fare forbundne Behandling af Opdagelsernes Historie, saavelsonr om ofte bestridte Prioritetsrettigheder, vil i Anmærkningerne sjældent være Tale. Naar jeg undertiden har omtalt den klassiske Oldtid og del ved store geographiske Opdagelser vigtig blevne femtende og sertende Aarhun- dredes lykkelige Overgangsperiode, saa er det kun skeet, fordi det i de al- mindelige Naturbetragtningers Omfang er Mennesket en Trang, fra Tid til anden at unddrage sig streng dogmatiserende moderne Meningers Kreds og fordybe sig i ældre Anskuelsers frie, phantasierige Gebeet. Man har oste kaldt det en glædelig Betragtning, at, idet reen litterære Aandsproducter have rodfæstet sig i Følelsernes og den skabende Jndbild- ningskrafts Dybder, Alt, hvad der staaer i Forbindelse med Empirien, med Udgrandskningen af Naturens Aabenbarelser og de physiske Love, i faa Decennier, ved Instrumenternes tiltagende Godhed og ved Observationernes sig stedse udvidende Horizont, antager en anden Skikkelse; ja at, som man plejer at udtrykke sig, forældede naturvidenskabelige Skrifter som ulæselige ere hjemfaldne til Forglemmelsen. Den, som er besjælet af en ægte Kjær- lighed til Naturstudiet og as sammes vphojede Værdighed, kan ved det, som netop erindrer om ben menneskelige Videns fremtidige højere Udvik- lingstrin, ikke gjores modlos. Mange og vigtige Dele af benne Viden have allerede, med Hensyn til Phænomenerne i Himmelrummene og de telluriske Forhold, erholdt et Grundlag, saa fast, at det vanfteligen vil vorde rokket. I andre Dele ville almindelige Love træde istedetsor særegne, nye Kræfter vorde udgrundede, Antallet af Stoffer, som man hidindtil har anseet sor enkelte, ville ved nye Opdagelser vorde forøgede, eller disse selv sønderlemmede, og saaledes udtræde af Elementernes Tal. Et Forsøg paa at skildre Naturen levende og i sin ophøjede Storhed, paa at efter- spore det Bestandige i den physiske Foranderlighed^ bolgeagtig tilbageven- dende Afverling, vil derfor ogsaa i sildigere Tider ikke ganske forblive upaaagtet. Potsdam i November 1844.