Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

132 sandselige Phænomener reflekterer sig i Jdeeverdenens Dybder: Naturens Rigdom, det Adflilleliges Masse gaaer efterhaanden over i en Fornufterkjendelse. Her berører jeg igjen et Fortrin, til hvilket jeg allerede flere Gange har henviist, Fortrinet af ven Viden, som har en hjemlig Oprindelse, hvis Mulighed ret egentlig er knyttet til vor jordiskeCristents. Himmelbeskrivelsen, fra de fjernt glimtende Taagestjerner (med deres Sole) ned til vort Systems Centrallegeme, fandt vi indskrænket til de almindelige Be- greber om Materiens Rumfang og Mængde. Ingen Livs- yttring aabenbarer sig der for vore Sandser. Kun efter Ligheder, ofte efter phantasierige Combinationer har man vovet Formodninger om Stoffernes specifiskeRatUr, om enkeltes Fraværelse i dette eller hiint Verdenslegeme. Materiens Heterogeneitet, dens chemifle Forfljellighed, de regelmæssige Skikkelser, til hvilke dens Dele krystallinske og kornede ordne sig til hinanden; dens Forhold til de indtrængende, bortledte eller deelte Lysbolger, til den straalende gjennemledede eller polariserede Varme, til Elektro-Magnetismens glandsfulde eller usynlige, men derfor ikke mindre virksomme Phænomener: denne Skat af physisk Kundskab, der faa overordentlig fortøjer Verdensanskuelsen, skylde vi Overfladen af den Planet, som vl beboe; dog mere den faste, end den flydende Deel af samme. Hvorledes denne Kundskab om Naturgjenstandene og Natur- kræfterne, hvorledes den umaadelige Mangfoldighed af øbjec- Uv Iagttagelse har befordret Slægtens aandelige Virksomhed og Fremstridt i dens Dannelse, er allerede ovenfor blcvcn bemærket. Disse Forhold behove her ligesaalidet en videre Udvikling, som Sammenkjædningen af Aarsagerne til hiin materielle Magt, der har sijænket enkelte Nationer Behersielsen af en Deel af Elementerne.