Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

131 nelser af ganske anden Natur frembyde Vandene: Concretioner af Dyr- og Plantelevninger, af jordartede, kalk- og leeragtige Blludfald, Aggregater af fiint revne Bjergarter, overdækkede med Lag af kiselbepansrede JnfUsorier og med knogleholdigt Grimsland, Sædet for Forverdenens Dyrformer. Hvad der paa saa forstjellige Veje fremstaaer for vore £5me og danner ug til Lag, hvad der ved gjensidigt Tryk og vnlkanste Kræfter paa mange Maader styrtes, krummes eller opreises, fører den tænkende, til simple Analogier sig hengivende Iagttager til Sammenligningen imellem den nærværende og den for længe siden henrundne Tid. Ved Combinationer af de virkelige Phænomener, ved ioeal Forstørrelse af Rumforholdene saavel- som af Maalet for virkende Kræfter komme vi ind i Geogno- stens længe forventede, dunkelt anede, først siden et halvt AarhUndrede fastbegrUndede Rige. Man har flarpsindigt bemærket, „at vi, trods Beskuelsen igjennem store Kikkerter, med Hensyn til de andre Planeter (Maanen maaflee fraregnet) vide mere om deres Indre, end Ndre." Man har vejet dem og maalt deres Volnmen; man fjender deres Masse og deres Tæthed, begge (takket være den iagttagende og beregnende Astronomie!) med stedse vorende numerist Nøjagtighed. Over deres physiske Beskaffenhed svæver et dybt Mørke. Kun paa vort Jordlegeme sætter den umiddel- bare Nærhed os i Berøring med alle den organiske og uor- qaniske Skabnings Elementer. Den hele Mængde af de meest sorskjelligcrrtede Stoffer skjænker i Blanding og Om- dannelse samt i fremkaldte Kræfters evig verlende Spil Aanden den Næring, de Udforskningens Glæder og den umaalelige Mark af Iagttagelser, som ved Uddannelse og Styrkning af Tænkeevnen giver Mennesiehedens intellectuelle Sphære en Deel af sin ophøjede Storhed. En Verden af 9*