Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

130 gnisten i de organiske Skabninger paa Jordens Overflade: det vil være Gjenstanden for senere Betragtninger. Idet vi her udelllkkende vende os til Namrens tellmiske Sphære, kaste vi først Blikket paa det Fastes og Flydendes Rumforhold, paa Jordens Skikkelse, dens Middel- Tcethed og Tæthedens partielle Fordeling i det Indre af Planeten, paa Jordens Varmeindhold og elektro- magnetiske Ladning. Disse Rumforhold og de Materien iboende Kræfter føre til det Indres Reaction imod det Ydre af vort Jordlegeme: ve føre ved speciel Betragtning af en overalt Udbredt Naturmagt, den Underjordiske Varme, til de, ikke altid blot dynamisie Phænomener ved Jord- skjælv i uligelig udbredte Rystelseskredse, til Udbruddet af hede Kilder og de mægtigere Virkninger af vUlkanske Processer. Den nedenfra rystede, snart stodeviis og plirdse- ligt, snart uafbrudt og derfor neppe bemærkelig hævede Jord- siorpe forandrer i Aarhundreders Lob, Fastlandets Horde-For- hold til det Flydendes Overflade, ja selve Havbundens Skikkelse. Der danner sig paa samme Tid, det være sig nu temporære Spalter, eller permanente Aabninger, igjennem hvilke Jordens Indre træder i Forbindelse med Luftkredsen. Udsprungne fra vet nbekjendte Dyb, flyde smeltede Masser i smalle Strømme ned langs med Bjergenes Skraaning, snart voldsomme, snart langsomme og svagt bevægede indtil den glødende Jo rd kil de hentorres og Lavaen, udstødende Dampe under et Dække, som den selv har dannet sig, stivner. Nye Klippemasser op- staae da for vore Dine, imedens de ældre, allerede dannede, forvandles ved plutonisie Kræfter, dog sjeldnere ved umiddelbar Berorelse, oftere alene ved den straalende Varme. Ogsaa der, hvor ingen Gjennemtrængning finder Sted, blive de krystallinsie Smaadele forrykkede og forbundne til et tættere Væv. Dan-