Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

129 Tusinder af Aar, der gjælde som Maal for Afstanden, stedse bliver det, efter den Kundffab, som vi have om Lysets Hurtig- hed, mere end sandsynligt, at de fjerne Verdenslegemers Lys frembyder det ældste sandselige Vidnesbyrd om Materiens Tilværelse. Saaledes hæver det reflecterende Menneske, støttet paa simple Præmisser, sig til alvorlige, højere An- skuelser af NatUrbillederne, der, hvor i de dybt af Lyset gjennemstrommede Marker „Som Nattens Græs Myriader Verdener fpire"51. Fra Himlens Skikkelsers Region, fra Uranus's Børn, stige vi nu ned til Jordens Kræfters snævrere Sæde, til Gæas Børn. Et hemmelighedsfuldt Baand omflynger begge Classer af Phænomener. Ester den gamle Tydning af den titaniske Mythus^ ere Potenserne af Verdenslivet og Na- turens store Orden knyttede til Himlens og Jordens Sam- virken. Horer allerede ester sin Oprindelse Jordkloden, lige- som de andre Planeter, til Centrallegemet, Solen, og dens engang i Taageringe adskilte Atmosphære, saa bestaaer ogsaa endnu den Dag idag ved Lys og straalende Varme Sam- qvemmet med denne nære Sol, ligesom med alle fjerne Sole, som lyse paa Firmamentet. Forskelligheden af Maalet for visse Indvirkninger bor ikke afholde Phystkeren fra i et Natur- maleri at erindre om fælles, ligeartede Kræfters Sammen- hæng og Horsten. En lille Fraction af den tellnriske Varme tilhorer Verdensrnmmet, i hvilket vort Planetsystem rykker frem, og hvis, med den iiskolde Middel-Polar-Varme næsten lige, Temperatur, efter Former, er Productet af alle lysstraalende Stjerner. Men hvad der kraftigere vækker Solens Lys i Luftkredsen og i de ovre Jordlag, hvorledes dette som varme- frembringende foranlediger elektrisie og magnetiske Strømninger, hvorledes det med Tryllekraft vækker og veldædig nærer Livs- Ä. v. Hu mbold t, Kosmos. I. 9