Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

i 28 Million Gange større, end Lydens Hurtighed. Efter det, som vi ved Maclears, Bessels og Struves Maalninger vide om Perrallarerne og Afstandene hos tre Firstjerner af meget ulige Størrelse (« Centaur, 61 Svane, « Lyre), behøver en Lys- ftraale 3, 9Va eller 12 A ar, for fra disse Verdenslegemer at komme til os. I den korte, mindeværdige Periode fra 1572 ti( 1604, fra Cornelius Gemma og Tycho til Kepler opluede pludselig tre nye Stjerner, t Cassiopeia, i Svanen og ved Foden af Slangebæreren. Det samme Phænomen, men ofte tilbagevendende, viste sig 1670 i Stjernebilledet Ræven. I den nyeste Tid, siden 1837, har Sir Herschel paa det gode Haabs Forbjerg seet Glandsen af Stjernen i Skibet pragtfuldt at tiltage fra anden til første Størrelse^. Men saadanne Begivenheder i Verdensrummet tilhøre i deres historifle Virkelighed andre Tider, end dem, i hvilke Lysphænomenet forkynder Jordbeboerne sin Begyndelse: ve ere fjgesom Stemmer fra Fortiden, som naae os. Man har medrette sagt, at vi med vore store Kikkerter paa samme Tid trænge frem baade i Rummet og i Tiden. Vi maale hiint ved denne; en Times Vet er for Lvsstraalen 148 Millioner Miil. Imedens i den Hesiodifle Theogonie Verdensaltets Dimensioner udtrykkes ved Legemernes Fald („ikke mere end ni Dage og ni Nætter falder Erts-Ambolten fra Himlen ned kil Jorden"), troede Herschel (Faderen^), at Lyset behøvede næsten to Millioner Aar, for fra de fjerneste Lystaager, som hans 40 Fods Refractor naaede, at komme til os. Meget er altsaa forlængesiven forsvundet, førend det bliver synlig! for os; meget var anderledes ordnet. Hvad man stuer paa Stjerne-Himlen er Usamtidigt; og saameget man ogsaa vil rykke Taagepletternes mildt lysende Dnst eller de i Dæmring opUlmende Stjernehobe nærmere ,til os og formindste de