Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

127 Stjerner, font pryde Himlen. Ogsaa tilsiriver Herschel disse Randgruppers^ Tiltrækning og hobdannende Kraft Aab- ningerne selv som stjernetomme Regioner. „Det er Dele af vort Stjernelag," siger han med sin skjonne livlige Stiil, „fem allerede have lidt stor Omvæltning af Tiden." Naar man tænker sig de bagved hinanden liggende teleskopiske Stjerner som et Stjernetæppe, der bedækker den hele synlige Himmel- hvælving, maae, troer jeg, hine stjernetomme Steder i Skorpionen og Slangebæreren betragtes som Ror igjennem hvilke vi fee ind i det fjerneste Verdensrum. Tæppets Lag ere afbrudte, andre Stjerner findes vel ogsaa der, men vore Instrumenter kunne ikke naae dem. Synet as ildagtige Meteorer havde ligeledes ledet de Gamle paa Ideen om Spalter og Ridser (chasmata) i Himmeldækket. Men disse Spalter blive kun betragtede som forbigaaende. Jstedetfor at være mørke, vare de oplyste og ildagtige, formedelst den bagved liggende, gjennemflinnende, antændte Wther^. Derham og selv Huygens syntes ikke Utilbøjelige til at forklare Taage- pletternes milve Lys paa en lignende Maade^. Naar man sammenligner de, i Gjennemsnit os vist nærmere Stjerner af første Størrelse med de taagelose tele- flopiske, naar man sammenligner Ta agestjern erne med ganske u op lo se li g e T a a g ep l e tr e r, s. E.r. med Andromedas eller endogsaa med ve saakaldte planetariske Taager, paatrænger sig os ved Betragtning af faa forsijellig Af- stand , ligesom nedsænket i Rummets Ubegrændsethed, en Kjendsgjerning, som viser, at Phcenomenernes Verden og det, der aarsagelig, som Realitet, ligger til Grnnd for dem, er afhængig af Lysets Forplantning. Denne For- plantnings Hurtighed er, ester Struves nyeste Undersøgelser, 41518 geographiste Mile i et Secund, altsaa næsten en