Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

ningen eller Sorata i Bolivia. All hvad der ligger dybere under Havspeilet, end de ovenfor anførte trugformige Lag, end Mennesienes Arbeider, end dfn af Blyloddet paa enkelte Steder naaedeHavgrund (afJamesRoßpaa enkelteSteder endnu ikke naaet i 25400 Fods Dybde), er os ligesaa nbekjendt som det Indre af de andre Planeter i vort Solsystem. Vi kjende ligeledes kun hele Jordens Masse og dens Middel-Tæthed, sammen- lignet med Tætheden i de ovre for os alene tilgængelige Lag. Hvor al Kundskab om chemist og mineralogist Naturbeflaffenhev i det Indre af Jordlegemet mangler, ere vi igjen, ligesom ved de fjerneste omkring Solen kredsende Verdenslegemer, indskrænkede til blotte Formodninger. Vi kunne ikke med Sikkerhed bestemme Noget om ven Dybde, i hvilken Bjerg- tagene siulle betragtes som seig-bløde eller smeltet flydende, om de Hnulninger, som fyldes af elastiske Tampe, om de flydende Legemers Tilstand, naar de vorde glodende under et uhyre Tryk, saa livet som om Loven for den tiltagende Tæthed fra Jordens Overflade til dens Centrum. Betragtningen af den med Dybden tiltagende Varme i det Indre af vor Planet, og dette Indres Reaction imod Overfladen har fort os til den lange Række af vulkanfle Phænomener. De aabenbare sig Jordskjcelv, Gas-Udbrud, hede Kilder, Dynd-Vulkaner og Lavastrømme fra Erup- tions-Kratere; ja elastiske Kræfters Magt yttrer sig ogsaa ved rumlig Forandring i Overfladens Niveau. Store Fla- ver, forskjelligt ledføjede Continenter hæves eller sænkes, det Faste stiller sig fra vet Flydende; men Oceanet selv, flodagtigt gjennemsiaaret af varme og kolde Strømninger, stivner ved begge Poler og forvandler Vandet til tætte Klippe- masser, snart i Lag og faststaaende, snart sønderflaaede til bevægelige Banker. Grændserne for Hav og Lanv, for det