Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

135 Flydende og Faste bleve paa mange Maader og oste forandrede. Sletterne oscillerede opad og nedad. Efter Continenternes Hævning traadte Bjergkjæder iveiret gjennem lange Spalter, meest parallelt, og da sau-synligviis i samme Tidsepocher; salte Sumpe og store Indsoer, som længe vare beboede af de samme Skabninger, bleve voldsomt adflilte. De fossile Lev- ninger af Muslinger og Zoophyter bevidne deres oprindelige Sammenhæng. Saaledes komme vi, idet vi følge Phæno- menernes relative Afhængighed, fra Betragtningen af flabende, vybt i Jordlegemets Indre herskende Kræfter til det, som ryster og opbryder dets ovre Skorpe, som ved Tryk af elastisie Dampe vælder ud af de aabnede Spalter som glødende Jord- strom (Lava). De samme Magter, som have hævet Andes- og Himalaya- Kjæden indtil Sneeregionen, have frembragt nye Blandinger og nye Væv i Klippemasserne, forvandlet de Lag, som tid- ligere havde buudfældet sig af Vædsker, der indeholdt mange levende Dyr og vare svangre med organisie Stoffer. Vi erkjende her Formationernes Følgerække, efter deres Alder adskilte og leirede over hinanden, i deres Afhængighed af Overfladens Form-Forandringer, af de hævende Kræfters dynamiske Forhold og af de chemifle Virkninger, som Udøves af de gjennem Spalterne udbrydende Dampe. Formen og Ledfoiningen af Continenterne, d. e. de tort beliggende til en yppig Udvikling af det vegetabilste Liv stiklede Dele af Jordskorpen, staaer i inderlig Samqvem og levendeVerelvirkning meddel alt omgrcendsende Hav. I dette er Organismen næsten indskrænket til Dyreriget. Det draabe- flydende Element bedækkes igjen af Dunstkredsen, et Luit- ocean, i hvilket Firmamentets Bjergkjæder og Hoifletter stige op ligesom Grnnde, frembringe mangfoldige Strømninger og