Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

for Europa, den gamle pernanske og to ostindiste, ere med- regnede, har, beregnede af Bessel efter de strengeste theoretiske Fordringer, givet en Fladtrykning59 af V299. Heraf følger nt yen elliptiske Rotations - Sphceroides Polar-Radius 10938 Tokser, er næsten 27s geographifle Miil kortere, end dens ZEquatorial-Radius. Hævningen under Equator belober, ifølge Krumningen af Sphæroidens Overflade, ug altsaa, i Tyngdens Retning, til noget mere end F/7 Gange Montblancs Høide, som knn er 21/-; Gange den sandsynlige Høide af Dhawa- lagiris Tinde i Himalaya-Kjæden. Maaneæquationerne (Per- turbationer i Maanens Længde og Bredde) give ifølge Laplaces sidste Undersøgelser næsten det samme Resultat for Fladtryk- ningen (^,'299), som Grademaalingerne. Af Pendulforsøgene følger i det Hele«" taget en langt større Fladtrykning (Vass). Galilcei, som under Gudstjenesten, sandsynligviis noget avspredt, allerede som Dreng erkjenvte, at ved Varigheden af Svingninger af Lysekroner, som hængte i ulige Hvide, kunde maales en Kirkehvcelvings hele Høide, havde vel ikke anet, hvorledes Pendulet siulde blive Maret fra Pol til Pol, for at bestemme Jordens Figur, eller snarere for at give den Overbevisning, at Jordlagenes Ulige Tæthed afficerede Secund-Pendulets Længde ved forviklede, men i store Land- strækninger sig næsten aldeles progressiv yttrendeLocal-Mrac- tioner. Disse geognostiske Forhold ved et tivmaalende Instrument, denne Egenskab ved Pendulet, der ligesom et Blylod veed at udspeide det usete Dyb, ja paa vulkanske Øer61 eller paa Skraaningen af hævede kontinentale Bjergkjceder^, istedetfor Huler at antyde tætte Basalt- og Melaphyr-Masser, vanffelig- gjøre (trods Methodens beundringsværdige Simpelhed) Op- naaelsen af et almindeligt Resultat, nemlig: at Udlede Jordens Figur af Pendulets Svingninger. Ogsaa i den