Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

141 astronomiske Deel af en B red egra ds Maaling virke Bjerg- kjæder eller tættere Lag af Jordbunden forstyrrende og skadeligt, dog ikke i lige Grad. Da Jordens Skikkelse udover en mægtig Indflydelse paa andre Verdenslegemers, især paa dens nære Satellits Be- vægelse, saa lader den fuldkomnere Kundskab til vennes Bevægelse os ogsaa igjen fhitte tilbage til Jordens Skik- kelse. Altsaa vilde, saaledes som Laplace sindrigt Udtrykker ftg63, en Astronom, „uden at forlade sit Observatorium, ved Sammenligning af Maanetheorien med de virkelige Iagttagelser ikke blot have funnet bestemme Jordens Skikkelse og Størrelse, men ogsaa dens Afstand fra Solen og fra Maanen; Resultater, som forst ere blevne opnaaede ved lange og møjsommelige Foretagender i de fjerneste Egne i begge Hemisphcerer". Den Fladtrykning, som man flutter sig til fra MaanenS Bevægelses Ujævnheder, har det Fortrin at den er den Middel-Fladtrykning, som tilkommer hele Planeten, medens Grademaalinger og PendUlforsog stedse kun give Fladtrykning for specielle PUnkter, hvoraf det generelle Resultat da maa afledes. Sammenlignet med Rota- tionshurtigheden, beviser hiin endvidere Tiltagelsen af Jord- lagenes Tæthed fra Overfladen henimod Midtpunktet, en Til- tagelse, som Sammenligningen af Jupiters og Saturns Are- Forhold til deres Omdreiningstid ogsaa aabenbarer ved disse to store Planeter. Saaledes berettiger Kundskab om ydre Skikkelse til Slutninger om Verdenslegemerncs indre Beskaffenhed. Den nordlige og sydlige Jordhalvdeel synes under lige Bredegrader at frembyde omtrent den samme Jordkrumning^; men PendUlforsog og Grademaalinger give, som allerede ovenfor er bemærket, for enkelte Dele af Overfladen saa for-