Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

141 Tid med kjedsommelig Alvor forsøgt at klæde i et videnstabelig Klædebon. Jordens Figur og den Grad af Fasthed (Tæthed), som den har opnaaet, staae i inderlig Forbindelse med de Kræfter, som oplive den, forsaavidt nemlig disse Kræfter ikke ere vakte eller fremkaldte udenfra ved den planetariske Stilling imod det lysende Centrallegeme. Fladtrykningen, en Følge af den paa en roterende Masse indvirkende Sving- kraft, aabenbarer vor Planets tidligere Flydenheds-Tilstand. Ved Stivningen af dette Fluidum, som man er tilbøjelig til at antage for oprindelig dUnstformig og med en meget høi TemperaMr, er en nhyre Mængde latent Varme bleven fri. Begyndte Stivnings-Processen, saaledes som Fonrier vil, forst fra den red Varme-Straaling imod Himmel- rummet sig afkølende Overflade, faa forbleve de Jordens MidtpUttkt nærmere Dele flydende og glødende. Da ver efter længere Udstrømning afVarme fra Midtpunktet imod Overfladen endelig igjen har indfunden sig en Stabilitetstilstand i Jord- legemets Temperatur, faa antages, at med tiltagende Dybde ogsaa den underjordiske Varme uafbrudt tiltager. Varmen af ve Vande, som vælte ut> af Borehullerne (de artesiske Brønde), umiddelbare Forsøg over Temperamren af Steenmasserne i Bjergværkerne, men fremfor alt Jordens vulkanske Virksom- hed, d. e. Udgydelsen af smeltede Masser gjennem aabne Spalter bevidne denne Tiltagen paa det Uimodsigeligste for meget betydelige Dybder i de ovre Jordlag. Efter Slutninger, som rigtignok kun gmnde sig paa Analogier, bliver det mere end sandsynligt, at samme ogsaa tiltager længere henimod Centrum. Hvad en dybsindig, for denne Classe af Undersøgelser^ særdeles fUldkommengjort analytisk Calml har lært om Varmens