Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

145 Bevægelse i homogene metallifle Sphæroider, kan ved vort Ukjendflab til de Stoffer, af hvilke Jorden kan være sammensat, ved Forfljelligheden af Varme-Capaciteten og Ledningsevnen hos paa hinanden lagviis liggende Masser, ved de chemifle Forvandlinger, som faste og flydende Materier lide ved et uhyre Tryk, fun meget forsigtigen anvendes paa vor Planets virkelige Naturbeftaffenhed. Vansteligst for vor Fatteevne er Forestillingen om Grændselinien imellem det Indres flydende Masse og den ydre Jordflorpes allerede hærdede Bjerg- arter, om de faste Lags gradvise Tiltagen og jordagtige seige Stoffers Halvflydenhedstilstand, for hvilke Hydraulikens bekjendte Love fim med betydelige Modifikationer kunne gjælde. Sol og Maane, der bevæge Havet som Ebbe og Flod, virke hoist sandsynligt ogsaa indtil hine Jorddybder. Under allerede stivnede Bjergarters Hvælving kan man meget vel formode periodiste Hævninger og Sænkninger af den smeltede Masse, Uligheder i det imod Hvælvingen Udsvede Tryk. Men Maalet og Virkningen af en saadau Oscillation kan kun være ringe; og iiaar de tiltrækkende Verdenslegemers relative Stilling ogsaa her maa frembringe Springflod, saa mact Jord- overfladens Rystelse dog vist ikke tilffrives disse, men mægtigere indre Kræfter. Der gives Grupper af Phæno- mener, hvis Eristents det kun er nyttigt at fremhæve, for at betegne Almindeligheden af Solens og Maanens Attractions Indflydelse paa Jordens ydre og indre Liv, saa lidet vi og- saa formaae at bestemme en saadau Indflydelses Størrelse. Efter temmelig overeensstemmende Erfaringer i de arte- sifle Bronde tiltager i den ovre Jordfforpe Varmen i Gjennem- snit med en lodret Dybde for hver 92 Pariser Fod 1° af vet hundreddeelte Thermometer. Fnlgte denne Tiltagen et arith- metisi Forhold, saa vilde altsaa, saaledes som jeg allerede A. v. Humboldt, Kosmos. I. 10