Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.
Forfatter: Alexander Von Humboldt
År: 1855
Serie: Kosmos
Forlag: Paa F. H. Eibes Forlag.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 162
UDK: 50 Gl.
DOI: 10.48563/dtu-0000107
Første bind. Oversat af C. A. Schumacher.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
159
Aarenes Lob, lader os formode meget forstjelligartede partielle
Systemer i Jordstorpens elektriske Strømninger. Ere disse
Strømninger, som i Seebecks thermo -magnetiske Forsøgs,
umiddelbart frembragte ved en Ulige Fordeling af Varme?
eller stal man ikke langt før antage dem for inducerede ved
Solens Stilling over Horizonten, ved dens Varme?^ Hal-
Jordens Rotation og den forfljellige Hmtighed, hvormed
Punkterne i de forskjellige Zoner i Forhold til deres Afstand
fra Wquator bevæge sig. Indflydelse paa Magnetismens For-
deling ? Skal man soge dens Sæde, d. e. ven bevægende
Elektricitet, i Luftkredsen, i de interplanetare Rum eller i
Solens og Maanens Polaritet? Allerede G a lilæ i yttrede
sig i sin berømte Dialogos tilbøjelig til at antage Jordarens
parallelle Retning som en mulig Folge af et i Verdensrummet
værende magnetifl TiltrækningspUnkt.
Tænker man sig det Indre af Jordlegemet i smeltet Til-
stand og Under et uhyre Tryk, samt i en Temperatur, for
hvis Hvide vi ikke have noget Maal, vil man vistnok
gjore Affald paa Tanken om nogen magnetisk Kjcerne i
Jorden. Rigtignok tabes al Magnetisme forst ved Hvid-
glodheden^; den yttrer sig eubnu medens Jernet er mørkt
glødende; men hvor forstjellige end de Modifikationer maatte
være, som ved Forsøgene frembringes af Stoffernes Molecnlar-
Tilstand og den deraf afhængige Coercitivkraft, saa bliver
ver dog endnu et betydelig Jordlag tilbage, i hvilket man
kan tænke sig Sædet for de magnetiske Strømme at være.
Med Hensyn til den gamle Forklaring af Magnetnaalens
daglige Variationer, som Folge af Jordens progressive
Opvartning ved Solens tilsyneladende Lob fra Dst mod
Vest, mag man rigtignok indstrænke sig til den yderste
Overflade, thi de nu paa saa mange Steder i Jorden lied-