Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

158 vendt Faradays Forsøg, at den friblivende Magnetisme fremkalder elektrifle Strømninger. Magnetismen er een af ve mangfoldige Former, unter hvilken Elektriciteten aaben- barer sig. I vor Tid er den ældgamle dunkle Anelse om den elektriske og magnetisie Tilstands Identitet gaaet i Opfyldelse. „Naar Electrum’et (Ravet)", siger $Hntu£91 i Thales's joniffe Philosophies Aand, „ved Gnidning og Varme vorder besjælet, saa tiltrækker det Bast og tørre Blade, aldeles paa samme Maade som Magnetstenen tiltrækker Jernet". Disse samme Ord finde vi i et Folks Litteratur, som beboer den østligste Deel af Asien, i den chinesiffe Physiker Kuophos Lovtale over Magneten^. Ikke uden Overraskelse bemærkede jeg i Børnenes Lege hos de Vilde ved Orinocos skovklædte Bredder, blandt Folkestammer, som staae paa Raahedens laveste Trin, at Elektricitetens Fremkaldelse ved Rivning var dem bekjeudt. Drenge gnede de torre, flade og glinvsende Frokorn af en slyngende Bælgfrugt-Plante (sandsynligviis en Negritia) saalænge, indtil de tiltrak Trævler af Bomuld og Bambusror. Hvad jeg her saae saa usigelig at more disse nogne, kobberfarvede Born, egner sig visseligen til, at efter- lade et dybt og alvorligt Indtryk. Hvilken Kloft adskiller ikke denne de Vildes elektriske Leg fra Opfindelsen af den metalliste Leder, som udlader den elektriske Sky, fra Opfindelsen af deu, saa mangfoldige Stoffer chemist adstillende Soile, og fra Opfindelsen af det lysfrembringende magnetiske Apparat! I en saadan Kloft ligge AartUsinder af Menneskehedens aande- lige Udviklingshistorie stjlllt. Den evige Verel, den oscillatoriske Bevægelse, som man iagttager ved alle magnetiske Phænomener, ved Naalens In- clination, Declination, saavelsom ved Kræfternes Intensitet: paa Døgnets forskjellige Timer, paa Aarets Tider og i