Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

157 siden Aaret 1819, Edvard Sabines rastløse Virksomhed, ver, efterat han har ladet de samme Naale svinge ved Den amerikanste Nordpol, i Grøndland, paa Spistbergen, paa Ky- sterne af Gninea og i Brasilien, stadigt samler og ordner alt, hvad der kan oplyse Retningen af de isodynamiske Linier. Det første Udkast til et i Zoner inddeelt isodynamiskt System, har jeg selv leveret for en ringe Deel af Sydamerika. Disse Linier ere ikke parallelle med de isokliniste; Kraftens Intensitet er ingenlUnde, som man forst troede, svagest i den magnetiste Wqnator, den er ikke engang eens i alle Punkter af samme. Raar man med Ermans Observa- tioner i den sydlige Deel af det atlantiske Ocean, hvor der- fra Angola trækker sig en aftagende Zone over Øen St. Helene til den brasiliansie Kyst, sammenligner de nyeste Observationer af den store Søfarer James Clark Roß, saa vil man finde, nt Kraften paa vor Planets Overflade tHtager89 henimvd den magnetiste Sydpol, der hvor Victoria-Landet forlænger sig fra Cap Crozier henimod den 11600 Fod høje, af Isen optaarnede Vulkan Erebus, næsten i Forhold som 1 til 3. Udtrykkes Intensiteten i Nærheden af den magnetiste Sydpol ved 2,052 (til Eenhed tager man endNU stedse den Intensitet, jeg fandt for den magnetiste Mquator i det nordlige Peru), saa er den Intensitet, som Sabine fandt for den magnetiske Sydpol paa Melvilles 0 (74° 27' nor DL Br.) kun 1,624, medens den i de Forenede Stater ved Ny-Uork (altsaa næsten under samme Brede som Neapel) er 1,803. Ved Drsteds, Aragos og Faradays glimrende Opdagelser er Luftkredsens elektriske Ladning rykket nærmere til Jordlegemets magnetiske Ladning. Naar det ved Ørftei)90 er bleven uvfunvet, at Elektriciteten opvækker Magnetisme i Omgivelsen af o et Elektriciteten levende Legeme, saa vise om-