Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

160 sænkede og nøje observerede Thermometre vise, hvor langsomt Solens Varme trænger blot ned til en Dybde as nogle Fod. Dertil er den chemiske Tilstand af Havfladen, som bedcekker 2/s af Jorden, kun lidet gnnstig for en saadan Forklaring; naar der nemlig er Tale om Umiddelbar Indvirkning, og ikke om JndUction fra Jordens Luft- og DUnst-Omhylning. Paa alle Spørgsmaal om de sidste physiske Aar sager til saa complicerede Phænomener formaaer vor Videns nær- værende Tilstand hidindtil ikke at give tilfredsstillende Svar. KUn hvad der i Jordkraftens trefoldige Manifestation frem- byder sig som maalelige Forhold i Rnm og Tid, som det Lovmæssige i det Foranderlige, har ved Bestemmelse as numeriske Middelværdier i den seneste Tid gjort de meest glimrende Fremskridt. Fra Torento i Dvre-Canada indtil det gode Haabs Forbjerg og til Van Diemens Land, samt fra Paris indtil Peking er Jorden siden Aaret 1828 bleven be- saget med magnetiske Observatorier^, i hvilke man uafbrudt ved samtidige Iagttagelser udspejder enhver regelmæssig eller uregelmæssig I) ttr in g af Jordkraften. Man maaler Forandringer i den magnetiske Intensitet indtil -Vmooo af samme, i visse Epocher foretages i 24 Timer Observationer fra 2Vs til 2V‘2 Minut. En stor engelsi Astronom og Physiker har beregnet^, at Mængden af de Iagttagelser, som ere at discutere, i tre Aar vil vore indtil 1958000. Aldrig tilforn er der bleven o list en saa grandios, en saa glædelig Anstrengelse, for at udgranske det Quantitative ved et Naturphænomens Love. Man tor derfor med Rette haabe, at disse Love, sammenlignede med dem, som herste i Luftkredsen, saavel som i endnu fjernere Rum, efterhaanven ville føre os nærmere til det Genetiske i selve de magnetiske Phænomener. Hidindtil kunne vi fun rose os af, at der er bleven aabnet et større Antal af mulige