Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

161 til Forklaring forende Veje. I den physiske Lære om Jordmagnetismen, som ikke maa forverles med den reent math em a tiske Deel af samme, finde, ligesom i Læren om Luftkredsens meteorologiske Processer, de sig fuldkommen til- fredsstillede, som i Phænomenerne meget beqvemt benægte alt det at være Factistt, som de ifølge deres AnffUelser ikke vide at sorklare. Den tellUrisie Magnetisme, de elektro-dynamiske, af ven aandrige Ampere^ maalte Kræfter, staae saavel i nojeste Samqvem med Jord- eller Polarlyset, som med Jordens ydre og indre Varme, hvis Magnet-Poler tillige betragtes som dens Kulde-Poler'"«. Naar Halleys for 128 Aar siden kun som en genial Formodning Udtalte, at Nordlyset var et magnetiff Phænomen, saa har Faradeys glimrende Opdagelse (LysUdvikling ved magnetiffe Kræfter) hævet hiin Formodning til empirist Vished. Morgenen for dette natlige Lysphænomen optræder, forkynder sædvanlig Magnet- naalens uregelmæssige daglige Gang en Forstyrrelse af Lige- vægten i Jordmagnetismens Fordeling. Naar saadan For- styrrelse naaer en hoi Grad, da gjenoprettes Ligevægten i Fordelingen ved en af Lysndvikling ledsaget Udtømmelse. Nord- lyset- selv er da ikke at ansee som den ydre Aarsag til For- styrrelserne, men meget mere som den indtil et lysende Phæ- nomen voret tellurisk Virksomhed, hvis ene Side aabenbarer sig i hint Lysen, hvis anden derimod i Raatens Svingninger. Det farvede Polarlyses pragtfvlde Phænomen er derfor en Udladningsact, Enden paa et magnetisk Uve ir, ligesom i det elektriffe Uveir (Tordenveiret) paa lignende Maade en LysUdvikling, Lynet, betegner Gjen- oprettelsen af den forstyrrede Ligevægt i Elektricitetens For- deling. Det elektriske Uveir er sædvanlig indskrænket til et A. v. Humboldt, Kosmos. I.