Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

i 65 Polarzoner (Skystriber i Retning af den magnetiske Meri- dian), der vedholdende have beskæftiget mig saavel paa mine Reiser paa Mexicos Hoiflette, som i det nordlige Asien, hore sandsynligviis til denne Gruppe af Dags-Phænomener^. Syd lys ere ofte blevne sete i England af den skarp- sindige og flittige Iagttager Dalton, Nordlys t den sydlige Hemisphcere indtil 45° Brede (14. Jan 1831). I ingen- lunde sjeldne Tilfælde er Ligevægten ved begge Polerne for- styrret paa een og samme Tid. Jeg er paa det Bestemteste kommen til Kundskab om, ar Nord-Polarlys ere blevne sete indtil Troperegionerne, ja selv i Merico og Peru. Man maa sijelne imellem Sphæren for Phænomenets samtidige Synlighed og den Jordzone, i hvilken Phcenomenet sees næsten hver Nat. Enhver Iagttager seer udentvivl sit eget Polar- lys, ligesom enhver seer sin egen Regnbue. En stor Deel af Jorden fremavler samtlig det udstrømmende Lysphcenomen. Man kan angive mange Nætter, i hvilke det paa een og samme Tid er blevet iagttaget i England, i Pensylvanien, i Rom og i Peking. Naar man paastaaer, at Polarlysene af- tage med aftagende Brede, maa man ved Brede forstaae den magnetisie, maalt fra Afstanden fra Magnetpolen. I Is- land, i Grønland, i Terre-Neuve, ved Bredderne af Stave- ssen eller ved Fort Entreprise i Nord-Canada, antænde ve til visse Aarstider sig næsten hver Nat og feire, saaledes som Indbyggerne paa Shetland-Derne^ udtrykke sig, „en lystig Himrneldands". Medens Nordlyset er en stor Sjeldenhed i Italien, seer man, paa Grund af den amerikanske Magnet- naals sydlige Beliggenhed, det overmande hyppigt under Breven af Philadelphia (39° 57). Men ogsaa i de <gne, som i det nye Continent og langs med de jrbcriske Kyster udmærke sig ved Phænomenets Hyppigheds gives ver saa at