Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

164 Dannelse af en Krone; men da har det ogsaa stedse naaet stt Ophor. Straalingerne blive nu sjeldnere, af kortere Varig- hed og tabe i Farvepragt, Kronen og Lysbuerne brydes. Snart seer man paa hele Himmelhvælvingen Uregelmæssig ad- spredte, brede, blege, næsten asiegraa lysende Ubevægelige Pletter; ogsaa disse forsvinde tidligere end Sporet af det mørke, rogagtige Segment, som endnu staaer dybt nede ved Horizonten. Af hele Skuet bliver der ofte kim en let hvid Sky-Masse tilbage, med ligesom fjedrede Rande, eller veelr i smaa runde Hobe (som cirro-cumulus) med lige gjensidig Afstand. Dette Polarlysets Sammenhæng med de fineste Cirrns- Skyer, fortjener en særlig Paaagtelse, da det viser os den elektro-magnetiske Lysudvikling som en Deel af en meteoro- logisk Proces. Den telluriske Magnetisme aabenbarer her sin Virkning paa Dunstkredsen, paa Condensationen af Vand- dampene. Hvad Thienemann, der anseer de saakaldte Uld- skyer (Schäfchen, cirro-cumulus) for Substrat til Nord- lyset har feet i Island, er i nyere Tider bleven stadfæstet af Franklin og Richardson i Nærheden af den amerikausie Magnet- pol, og af Admiral Wrangel i Ildhavet langs de siberiste Kyster. Alle bemærkede, at „Nordlyset stedse indskod sine meest levende Straaler, naar der i de høje Lustregioner svævede Masser af Cirro-Stratus, og naar visse vare saa tynde, at veres Tilværelse kun lod sig erkjende ved Dannelse af en Ring omkring Maanen". Skyerne ordnede sig undertiden allerede om Dagen paa lignende Maade som Nordlysets Straaler, og foruroligede da Magnetnaalen ligesom hiint. Ester et stort natlig Nordlys erkjendte man i den livlige Morgenstund de samme rækkeformig ordnede Skystriber, som forhen havde været lysendes De tilsyneladende convergerend c