Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

i 63 samme og til den Side,. hvorhen Misviisningen paa Ob- servationsstedet finder Sted. Hoit oppe i Nord, nær ved Magnetpolen, synes det Rog lignende Kuglesegment at være mindre dunkelt, undertiden bemærkes det aldeles ikke. Der, hvor Horizontalkraften er svagest (altsaa meer eller mindre lige oven over de magnetiske Poler), sees endvidere Lysbuens Midte.længst borte fra den magnetiske Meridian. Lysbuen, der befinder sig i en stedse opluende og form- forandrende Tilstand, bliver undertiden staaende flere Timer førend der af samme fremskyder Straaler og Straaleknipper, ver deelviis stige op indtil Jssepunktet. Jo intensivere Nord- lysets Udladninger ere, desto livligere spille Farverne fra det Violette og blaaligt Hvide gjennem alle Trin over i det Grønne og Purpurrøde. Ligeledes er ved den sædvanlige, ved Rivning frembragte, Elektricitet Gnisten da først farvel, naar der paa en hoi Spænding følger en heftig E.rplostoii. De magnetiske Jldsoiler stige frem af LysbUen, snart enkelt- viis, og undertiden blandet med sorte, tyk Rog lignende, Straaler; snart hæve de sig ogsaa samtidig fra flere forskjel- lige Punkter' i Horizonten og forene sig til et krampagtigt bølgende Flammehav, hvis Pragt ved ingen Skildring kan gives, da det hvert Djeblik giver sine lysende Bolger andre og atter andre Omrids. Lysets Intensitet er undertiden saa stor, at Lovenorn (29. Jan. 1786) faae Polarlysets Bølgen ved klart Solsiiu. Bevægelsen forøger Phænomenets Synlig- hed. Omkring det Punkt paa Himmelhvælvingen, der svarer cil Jnclinations-Naalens Retning, sammenhobe endelig Straa- lerne sig og danne den saakaldte Nordlysets Krone. Denne Himmelteltets Tinde omgives af. en mildere Glands og uden bolgeformig Bevægelse i det udstrømmende Lys. Det er kun i sjeldne Tilfælde at Phænomenet stiger til fuldstændig 11*