Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

181 kjaden, ffadelige for de græssende Hjorder), Dynd, tyk Rog og selv Flammer (ved Messina 1783, ved Cumana 14. No- vember 1797). Under det store Jordstjælv i Lissabon den 1. November 1755 saae man, at der nærved Hovedstaden op- steg Flammer og en Rsgsoile af en nydannet Spalte i Klippen ved Alvidras. Rogen var hvergang saameget tykkere, som det ' underjordiske Bulder tiltog i Styrke24. Ved Riobambas Ddelæggelse i Aaret 1797, hvor Jordstødene ikke vare led- sagede af noget Udbrud fra de meget nære Vulkaner, frem- hævedes af Jorden endeel Moya, en forunderlig, med Kul, Augit-Krystaller og JnfUsionsdyrenes Kieselpantsere blandet Masse, lig smaa fremvorende Kegler i talrig Mængde. Den kulsure Gas, der under Jordstjælvet i Ny-Granada (16. No- vember 1827) udstrømmede gjennem Spalterne i Magdalena- Dalen, foraarsagede, at der qvaltes en stor Mængde Slanger, Rotter og andre i Hulerne levende Dyr. Ogsaa pludselige Forandringer i Veirliget, en pludselig Indtræden af Regn- tiden til en Under Troperne Usædvanlig Epoche ere i Chili og Peru Undertiden fulgte paa store Jordstjælv. Blandes gasformige, fra Jordens Indre opstigende flydende Legemer med Atmosphæren? eller ere disse meteorologiffe Processer Virkningen af en ved Jordsijælvet forstyrret Ligevægt i Luft- elektriciteten? I de Egne af det tropiste Amerika, hvor del- undertiden i ti Maaneder ikke falder en eneste Draabe Regn, ansee de Indfødte oste gjentagne, men dog saa svage Jord- stød, at disse ikke bringe de lave Rorhytter nogen Fare, for lykkelige Forbud paa FrUgtbarhed og Regnmængde. Den indre Sammenhæng imellem alle de her siildrede Phænomener er endnu indhyllet i Mørke. Visselig er det elastisk flydende Legemer, der foraarsage saavel Jordskorpens sagte, aldeles farefri og flere Dage vedvarende Zittren (saa-