Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

182 ledes 1816 i Scaccia paa Sicilien forudgaaende den vulkanste Hævning af den nye D Julia), som og de ved underjordiske Bulder og Drøn sig forkyndende frygtelige Erplosioner. Ondets Arne, Sædet for den bevægende Kræft, maa søges dybt Under Jordstorpen; men hvor dybt? det vide vi ligcsaa lidet, som af hvad chemisi Natur disse saa hoit spændte chemiske Dampe ere. Liggende paa to Kraterrande, paa Vesuvs og paa den taarnlignende Klippe, der rager op over Pichinchas Uhyre Krater-AfgrUnd ved Omito, har jeg periodiskt og meget regel- mæssig hvergang fornummet Jordstod 20 — 30 Secunder, sørend der ndstodtes brændende Slagger eller Dampe. Rystel- serne vare stærkere i Forhold til Erplosionens senere Paa- folgen, og altsaa i Forhold til Dampenes samlede Mængde og derved hojere Spænding. I denne simple, af saamange Reisende stadfæstede Erfaring ligger Losningen af Phænomenet. De virksomme Vnlkaner maae betragtes som Besiyttelses- og Sikkerheds-Ventiler for d.en nærmeste Omegn. Faren for Jordskjælv tiltager naar Vulkanens Aabninger ere tilstoppede, og den frie Samqvem med Atmosphæren saaledes er ophævet; dog lærer Erfaringen, saaledes som ved Jordsijælvet i Lissa- bon, Caraccas, Lima, Caschmir (1554)25, og paa saa mange Steder i Calabrien, Syrien og Lilleasien, at i det Hele taget Jordstodenes Kraft ingenlnnde er størst i Nærheden af de endnu brændende Vulkaner. Ligesom Vulkanernes hemmede ErUption virker rystende paa Jordbunden, saaledes reagerer denne ligeledes paa de vulkanske Phænomener selv. Aabning af Spalter begUnstiger Hævningen af Eruptionskeglerne og de Processer, som fore- gaae i disse Kegler i fri Berøring med Luftkredsen. En Rogsoile, som man i flere Maaneder faae opstige af But- anen ved Pasto i Sydamerika, forsvandt plUdselig da der,