Kosmos I
Udkast til en physisk Verdensbeskrivelse.

183 48 Miil mod Syd, (den 4. Febr. 1797) i Provindsen Quito, rasede det store Jordffjælv, som ødelagde Riobamba. Efter at i hele Syrien, paa Cykladerne og Cuboa JordbUnden længe havde hævet, ophørte paa een Gang Rystelserne, da der i den lelantiste Slette ved Chalcis Udgod sig en Strøm af „glødende Dynd" (Lava Ud af en Spalte)'^ °. Den aandrige Geograph fra Amase a, der har opbevaret os denne Efterretning, fejer til: „siden Wtnas Mundinger, giennem hvilke Ilden blæser betret, ere aabnede, og siden glodende Masser og Vand kunne styrte frem, vorder Landet ved Havets Bredder ikke mere saa - oste rystet, som paa den Tid, da, førend Siciliens Adstillelse fra Neder-Jtalien, alle Udgange i Overfladen vare forstoppede." I Jordskjælvet aabenbarer der sig saaledes en vnlkanfl- mæglende Magt; men en saadan Magt, Udbredt overalt lige- som Planetens indre Varme, og allevegne forkyndende sig selv, stiger kun paa enkelte Punkter til Fremkaldelse af Udbruds- Phænomener. Dannelse af Gange d. v. s. Spalter, som Ud- fyldes med krystallinske, af Jordens Indre fremvæltende Masser (Basalt, Melaphyr og Grønsteen), forhindrer efterhaanden Dampenes frie Communication. Ved Spænding virke disse da paa en tredobbelt Maade: rystende; eller pludselig d. e. stødviis hævende: eller, saaledes som det forst er blevet iagttaget i en Deel af Sverrig, uafbrildt og kun bemærkelig i lange Perioder, som Forandring i Niveanforholvet mellem Hav og Land. Forend vi forlade dette store Phænomen, som her er bleven betragtet, ikke blot i sine Enkeltheder, men ogsaa i sine almindelige physikalske og geognostiske Forhold, maae vi endnu berore Aarsagerne til det UUdsigelig dybe og ganske ejendomme- lige Indtryk, som det forste Jordffjælv vi fole, om det end ikke er ledsaget af noget Underjordisk Bulder, efterlader hos